Primært er der to skandaler som jeg vil omtale omkring DSB, i forbindelse med det offentlige udbud. I forbindelse med offentlige udbud, har EU udstukket nogle regler herfor, og som Danmark har indlemmet i sin lovgivning.
I grunden var tanken udmærket med handel over grænserne med varer og ikke mindst tjenestydelser, en ganske udmærket tanke, og i forbindelse med EUs regler herom, og der er indført en tærskelværdi for hvornår et udbud skal i offentlig udbud i hele EU. Imidlertid har det vist sig at være ikke uden problemer, som især to sager herom vedrørende DSB viser. Den første sag handler om IC4-togene som fortsat, - efter 13 år fra bestillingen, endnu ikke driftsmæssigt tilfører DSB eller de danske skatteborgere og brugere nogen forbedring af togdriften. Ud af 83 toge er kun 19 i nogenlunde drift, hvilket må siges at være et yderst pauvert resultat for såvel Danmark som dets skatteydere og brugere af offentlig transport. Udsigten til de resternede togesæt kommer i drift, har også lange udsigter, og hvis der kun går 6 år mere får det sker, skal vi måske være glade for det, selv om gælden kan være mere end svær at trække frem.
