Analyserapport nr.1 påstår:" En international sammenlignelig indikator for kvalitet i folkeskolen er PISA-undersøgelsen"( citat fra s.96). Ud fra denne påstand drages konklusioner om kvaliteten af folkeskolens undervisning:" Danmark er et af de OECD lande, der bruger flest penge til uddannelse per elev i grundskolen, men vores læsefærdigheder er gennemsnitlige."( citat fra s.59) Det er en vigtig konstatering angående Danmarks produktivitet, da "kvaliteten af især folkeskolen betyder mere for et lands økonomiske vækst, end hvor lang uddannelse befolkningen har i gennemsnit. "( citat fra s.96) Men påstanden er fejlagtig, da PISA-undersøgelsen ikke duer. De såkaldte Pisa-undersøgelser, som siden 2000 har været brugt som pejlemærke for danske skoleelevers færdigheder, viser intet om elevernes faglige niveau i forhold til elever fra andre lande. Det konkluderer den anerkendte professor i statistik Svend Kreiner fra Københavns Universitet. Der kan opstå en mistanke om, at produktivitetsrapporten har brugt andre statistikker lige så lemfældigt, og at rapportens positive vurdering af statistik er naiv. Måske har PISA-testene skadet produktiviteten i folkeskolen og i kommunerne. "Disciplineringen af eleverne er vendt tilbage, bare i nye former", siger Claus Munch Drejer. " I dag sker disciplineringen af eleverne bare ikke med fysisk afstraffelse. Eleverne bliver i stedet holdt i stramme tøjler af Fælles mål og nationale test, elevplaner og kvalitetsrapporter." Kommunerne har også mærket presset. " Efter de første Pisa-undersøgelser blev (kommunerne) pålagt at få folkeskolerne til at lave årlige kvalitetsrapporter. Men med årene blev kravene til rapporterne så detaljerede, at kommunalpolitikerne ikke orkede at nærlæse dem." Kommunerne og folkeskolen kunne have brugt tid og kræfter på noget mere produktivt end kvalitetsrapporter.
Læs mere på agerbos side
