Jeg har altid siddet kimet foran skærmen, når de Olympiske Lege er løbet af stablen. Hvad end det er sommeren eller vinterens Olympiske Lege, er det for mig synonymt med fællesskab, diversitet og en masse gode atleter, der på fascinerende vis har dystet i at kunne udholde mest, præstere bedst og bringe succes hjem til et land, der har fuldt, heppet og troet på sig. Jeg har været som et lille barn i en slikbutik, så snart åbningsceremonien er blevet skudt igang.
Når den russiske by, Sochi, om et halvt år er værter for Vinterens Olympiske Lege, er tilfældet et helt andet.




























