Den 1. oktober åbnede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) det nye folketingsår med sin åbningstale. Deriblandt sagde hun vedrørende psykiatriområdet:” Det er på tide, at et menneske med depression eller skizofreni bliver taget lige så alvorligt, som en patient med brækket ben eller KOL.”
Da hun var færdig med sin åbningstale kom der godt nok mange positive tilkendegivelser, bl.a. på Facebook, at det psykiatriske område endelig bliver taget alvorligt og bliver sidestillet med det somatiske område. Men som tidligere psykiatrisk patient kan jeg kun sige:” Hellere handling, end bare flotte ord fra statsministeren.” For siden jeg røg ind i det psykiatriske system i år 1999 (til år 2005) har jeg hørt mange politikere (byråds- regionsråds- og folketingspolitikere) snakke om, at nu skulle det psykiatriske område løftes. Men hver gang har det somatiske område – især kræftområdet – løbet med pengene. Og sågar har Socialdemokratiet og SF villet stemme for, at hele psykiatrien skulle flyttes fra satspuljen til finansloven, da de var i opposition. Men da de så kom i regering, så vendte de lige 180 grader, og så skulle det meste af psykiatrien forblive på satspuljen.
