Jeg ved ikke, hvem der har ret, eller om nogen nødvendigvis skal have ret. Jeg er ikke sikker på at Yahya har ret, men jeg forstår forklaringen om den nydanske underklasse fra hans side.
inden hele Danmark begynder at sige 'nydanskerne nasser på kassen, de er nogle svin med deres religion, det er jo det vi altid har sagt og nu siger en perker det selv'’, så vil jeg beskrive den anden side af den nydanske underklasse.
Yahya Hassan skrev om sine forældre følgende til politiken.dk:
»Jeg er fucking vred på mine forældres generation, der kom til Danmark i slutningen af 1980’erne. Den der kæmpe gruppe af flygtninge, der skulle forestille at være forældre, har totalt svigtet deres børn.«.
Mine forældre flygtede i 1986 fra Iran til Danmark. Min far havde ingen uddannelse i Iran. Han var blevet smidt ud af samtlige skoler. Hvis han opførte sig ordentligt, blev han i stedet smidt ud for at have en slange med i skole.
En slange, som han havde fanget på vej til skole, og som han efter skole skulle ned på apoteket med, så han kunne få lidt lommepenge for slangens modgift. Min mor havde, hvad der svarede til 9. klasse og var interesseret i sprog. I Iran var min far, på trods af manglende uddannelse, ansat som arkitekt hos et arkitektkontor i Teheran, fordi han kunne tegne. Han kunne virkelig tegne.
Men tingene spidsede til i Iran i 70'erne og 80'erne, da Irak-Iran krigen også udbrød. Herudover indtrådte præstestyret som følge af revolutionen, hvor Shahen endte med at få eksil i USA. En ung og revolutionær befolkning stod pludselig med lort til halsen.
De havde kæmpet og ofret alt for at vælte kongen. Da det endelig lykkedes, var erstatningen kolera. Det var således tid til at flygte. Det var en stor opgave og mundfuld for mine forældre. Min mor var kun 21 og min far 27. Nu skulle de pludselig forlade det hele efter flere års kamp med et kæmpe politisk antiklimaks til sidst.
De mødte hinanden, fordi min far var politisk aktiv og min mor også ønskede at være det. De ville revolutionere sammen. De begyndte at samarbejde mod regeringen og dette resulterede blandt andet i fængselsophold. Ophold, hvor min mor sad i flere dage med bind for øjnene og kunne høre sine venner og fæller blive tortureret.
Min far var selv en af dem, der fik piskeslag under disse ophold. Inden han flygtede fra militæret og militærpligten, hvorefter mine forældre kunne flygte videre til Danmark, oplevede de barbariske, bestialske og djævelske ting i deres konfrontation med myndighederne.
Med vestlige og civiliserede briller på, er det noget jeg slet ikke kan begribe eller sætte mig ind i. Derfor havde mine forældre også alle mulige grunde til at gå ned med eksempelvis PTSD.
I en sådan situation føler jeg ikke, at jeg ville kunne bebrejde dem noget. De VAR jo traumatiserede. De kunne, og jeg er tilbøjelig til at sige næsten med rette, have sat sig i sofaen og ligeså langsomt rådne op, de kunne have snydt staten for penge, og de kunne bare give enhver, der havde en indsigelse, fingeren. Hvilke personer i verden, som aldrig har været udsat for det samme, skulle nogensinde pege fingre af dem og beordre dem til ikke bare at dø på sofaen.
Skriv kommentar