Vi bryster os af at have et samfund hvor ytringsfrihed og respekt går hånd i hånd og vi vil at andre skal tage ved lære af os. Vi mener oftest som kultur at vide bedst og siger det oftest højt.
Men er ytringsfriheden ikke blevet taget som gidsel og bliver den i virkeligheden ikke oftere og oftere brugt som en undskyldning for at kunne sige hvad som helst om hvem som helst uden følger?




























