Sjældent - om ikke aldrig - har jeg overværet en SÅ kikset og aldeles fejlskudt valgmæssig dækning. Fra første færd havde DR besluttet sig for "exit-prognoser" (my, what a sexy word), som de så i timevis med fanatisk ildhu klamrede sig til, selvom diverse indkommende indslag faktisk burde have tilsagt dem, at Epinion skød i den grad udenfor skiven. Politikere af alle farver blev trukket rundt ved næsen med krav om kommentarer, for Sosserne stod til en ordentlig mavepuster og Venstrevikingerne var ved at overtage Danmark og hvordan var det lige med Konservatives katastrofevalg? Ikke nok med det, så røg selveste statsministeren med på galejen, troppede op i Vega og beklagede resultatet, som så meget skuffende ud. I skrivende stund findes der aviser på gaden, som glad og fro kommenterer løs på en ukvalificeret exit-prognose. Tålmodige sjæle som yours sincerely holder sig pænt vågne, inhaler en del post-elektorale smøger, et par dobbelte shaken not stirred og sidder måbende tilbage. Hvad f..... i fænghullet foregår der? Vil DR påvirke valget eller vil de kommentere det? Det siger jo sig selv, at exit-prognoser, der fremkommer før the bulk af vælgerne indfinder sig ved stemmeurnerne, kan friste vankelmodige sjæle til i sidste øjeblik at flytte krydset. Løkke erobrede ikke Danmark, Thornings valg var ikke en katastrofe og Liste C tabte ikke Frederiksberg! Det endelige valgresultat var et produkt af hvad? Det véd vi faktisk ikke, fordi DR på en aldeles usømmelig måde fiskede i rørte vande. DR's redaktion skal ikke have krisehjælp men en kritisk gennemgang af deres journalistiske etik! P.S. Iøvrigt troede jeg, at der eksisterede regler for mediers omgang med meningsmålinger op til og under valg. Har DR overtrådt dem?
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce