Så kom den PISA-undersøgelse, der til sammen med den allerede liggende forskning på skoleområdet skal legitimere den nye skolereform. Budskabet fra undervisningsministeren var klart på baggrund af PISA-undersøgelsen: Ikke godt nok! I budskabet fra ministeren lå, der en klar appel til lærerstanden om, at det halter med fagligheden i folkeskolen for hvem ved hvilken gang. En lun placering lidt over middel er tilsyneladende ikke godt nok, når nu man ser på inputtet i folkeskolen. Det værste ved hele den her PISA-undersøgelse var dog ifølge undervisningsministeren, at betydningen af den sociale arv stadigvæk fylder for meget i Danmark, hvilket jo vitterligt er tankevækkende, når nu vi er et af de mest lige lande, hvis man betragter hele billedet socioøkonomisk. Uligheden i samfundet er stigende og det gør ondt i en socialdemokratisk undervisningsministers øjne naturligvis. Med andre ord så betragter jeg alligevel dette budskab, som et stort hold-kæft bolsje til bl.a. lærerne.
Dilemmaet ser ud til at være slående for en socialdemokratisk undervisningsminister. For hvordan lede en skole ind i en statsvirkelighed, hvor benhård konkurrence er dagsordenen uden at tabe de svage, fagligt og socialt? En ledelse der på trods er baseret på pragmatiske og økonomiske betragtninger af hensyn til vækst og dermed velfærd i fremtiden. I denne ledelse har ministeren glemt noget helt fundamentalt nemlig at formulere et egentligt værdigrundlag for folkeskolen som helhed. Et værdigrundlag som kræver en debat med andre end dem, som sidder på magten.
