0 0 1 439 2507 Iconfinder 20 5 2941 14.0 Normal 0 false false false DA JA X-NONE /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Table Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin:0cm; mso-para-margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:Cambria; mso-ascii-font-family:Cambria; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Cambria; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-fareast-language:JA;}

Bjarne Corydons udlægning af konkurrencestaten som en moderne velfærdsstat, såvel som produktivitets-kommissionens anbefalinger, og en ensidig og daglig lighedssætning mellem fremgang og økonomisk vækst, fremført af medier, politikere og økonomer var i det forgangne år et tegn på at vi fortsat mister “logik-diversitet” - eller sagt med andre ord: De herskende logikker er blevet mere ensrettet, og vi er blevet fattigere på nuancer.
Kritikken af DJØF’erens indflydelse på samfundsudviklingen synes i gennem de senere år at have taget til. Måske fordi vi oftere og oftere bliver udfordret af virkeligheden udenfor. På trods af dette faktum, er der ikke endnu ændret synderligt ved vores dominans af statsapparat, såvel som resten af den offentlige sektor. Den manglende forståelse for bæredygtig trivsel og udvikling, vil formentlig fortsætte en del år endnu. Hvorfor den antagelse? Som studerende i både økonomi og jura, har jeg gennem de seneste 6 år ikke mødt mange undervisere eller medstuderende på hverken Copenhagen Business School eller Københavns Universitet, der har stillet spørgsmålstegn ved den manglende inddragelse af naturvidenskabelige logikker. I juraens verden tilegnes der sjældent nævneværdig viden om disse videnskaber, dog bliver problemstillinger på en lettere overfladisk måde berørt i enkelte fag, men der bliver på ingen måde givet et tilnærmelsesvist retvisende billede af alvoren og kausaliteten i de forskellige kriser verden står overfor. En enkelt gang er det dog lykkedes at blive introduceret indirekte til logikker der har et afsæt i naturens begrænsninger. Den konkrete sag er kendt som “Den norske støvle sag” Sagen kort: En norsk forbruger havde købt et par sko hvor hælen gik i stykker. Derefter krævede forbrugeren omlevering. Skoforhandleren tilbød at udbedre skaden, mens den norske forbruger holdt fast på sit krav på omlevering jævnfør den norske forbrugerkøbslov §29. Sagen gik helt til den norske højesteret hvor højesteret gav skoforhandleren medhold. Skoforhandleren fik medhold med afsæt i et hensyn til miljøet, og en begrundelse om at det ville være spild af ressourcer ikke at give skoforhandleren muligheden for at reparere skoen fremfor at skulle levere en ny. - (sags nr. 2005/883) I tråd dertil er jeg som økonomistuderende stødt på en række undervisere, der forudsætter, at vi i en nær fremtid vil høste vores ressourcer på asteroider ude i rummet, og i et sådant omfang at ressourcekrisen vi står med kan afblæses. Når jeg i talrige situationer præsenterer disse svar for personer med naturvidenskabelig baggrund - ler de hånligt - Hvilket jo må betyde at de folk der skal skabe disse teknologiske landvindinger, ikke ser de samme potentialer som økonomerne gør. Hvor efterlades vi så hvis vores ministerier er domineret af en række “naive-teknologi-optimister”? Jakob Frederik Anthonisen – Medlem af netværket Omstilling Nu