Folk som mig, der er glade for computerspil, har altid fået at vide, at vores interesse er voldeliggørende og fordummende; en interesse, der bør begrænses. Specielt intellektuelle tager afstand fra computerspil.
Men der findes også mange dannende og intellektuelle spil, specielt inden for strategigenren. Her er der spil som Fate of the World, hvor man er leder af en fiktiv klimaorganisation under FN, og skal forsøge at navigere verdenen igennem klimaforadringerne så smertefrit som muligt. Der er det historiebaseret Civilization V, hvor man skal lede en af verdens store civilisationer igennem 6000 års udvikling, og fokusere på bl.a. krig, kulturel udvikling, handel, forskning og diplomatiske relationer. Der er Europa Universalis, der er så strategisk og intellektuelt krævende, at selv jeg må stå af. Og så er der simulationsspillet Sim City 4, der er så realistisk, at selv professionelle bruger det som et værktøj.
