Det er trist at overvære, at denne hårdtarbejdende partisoldat gang efter gang skal sendes i frontlinjen for at forsvare en politik, hun dybest set ikke har haft indflydelse på. Hver gang dukker Thorning, Vestager og Corydon under radaren, for ikke at tale om "vækstministeren" og Antorini/Østergaard, der også smører deres forklaringsproblemer af på Mette F.
Hvornår får hun nok? Den naturlige vredesrødme er erstattet af rougebørsten, den politiske indignation er erstattet af en klovnemaske med indbyggede bekymringsrynker.



























