Det dur ikke, at vi i Europa skal bide negle over et amerikansk præsidentvalg. Hvis der er nogen lære af amerikanernes valg – og samtidig af Ruslands og Kinas manglende frie ditto – må det være, at Europa skal være i stand til at tage bedre vare på sig selv.
På den ene side kan vi ikke forlade os på amerikanske valg og USA’s skiftende fokus. På den anden side holder det heller ikke, at vi skal frygte russisk indblanding og Kinas økonomiske undergravning.
Set fra Europa har det amerikanske valg vidnet om uhyggelig splittelse, om ufattelig ulighed og et uholdbart problem med at fremme politisk talent og ansvarlighed. Alligevel er det i USA’s dynamiske samfund, Google, X og Tesla er udviklet. Og det er USA, som vi i Europa ikke blot er tættest forbundet med, men også økonomisk, politisk og militært afhængige af. Uanset hvem de hvert fjerde år stemmer ind i Det Hvide Hus.
Det dur ikke, at vi i Europa skal bide negle over et amerikansk præsidentvalg
Det bliver ikke bedre af, at ingen europæer ved sine fulde fem ville foretrække at leve i Rusland eller Kina.
Putins Rusland er i Ukraine ved at undergrave Europas frihed. Kina udstrækker sine økonomiske fangarme ved at sætte sig på produktion og globale ressourcer.
Europa er nødt til at gøre sig fri af amerikanske valg. Og vi er nødt til at kunne udvikle og finansiere vores eget forsvar, om end vi gerne skal kunne opretholde det transatlantiske fællesskab mellem frie og demokratiske nationer.
Men det giver ikke mening, at vi i Europa – verdens mest stabile og bedst fungerende samfund med størst social, økonomisk og politisk sammenhængskraft – sakker bagud i forhold til amerikansk innovation og kinesisk planlægning.
Europa er nødt til at vise, at vi kan gå i spidsen for teknologisk udvikling, grøn omstilling, økonomisk bæredygtighed og sikkerhedspolitisk uafhængighed. Ikke i mistillid til andre. Slet ikke for at holde andre nede. Men for at holde os selv oppe og undgå, at vi forvitrer i afhængighed af et politisk kriseramt USA eller for den sags skyld af autoritære kræfter i Rusland eller Kina, som ikke vil os det godt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.