Leder afMarcus Rubin

Kronikredaktør

Skandalen om Elbit bør undersøges yderligere.

Uvildig undersøgelse må kigge nærmere på Statsministeriets mulige rolle i Elbit-sagen

Lyt til artiklen

Der er tryk på nyhederne, så det vakte ikke stor opsigt, da advokatundersøgelsen af den såkaldte Elbit-sag blev offentliggjort sidste uge.

Men rapporten fortjener at blive bemærket og taget alvorligt. Konklusionen er, at der på en række punkter er blevet handlet højst kritisabelt. Det var lodret løgn, da Folketinget fik at vide, at aftalen med den israelske våbenproducent Elbit skulle underskrives i januar 2023. Fristen var først et halvt år senere. Der blev også forskelsbehandlet mellem Elbit og de to andre våbenproducenter. Endelig tyder meget efter advokaternes vurdering på, at der var en skjult sammenhæng mellem aftalen med Elbit og indgåelsen af et forlig med selskabet i en anden erstatningssag.

Hver enkelt af de tre ting er en skandale, og Folketinget må sørge for, at sagen bliver undersøgt yderligere, og ansvaret placeret. Advokaterne har kun haft adgang til skriftlige kilder. Næste skridt må være en uvildig undersøgelse, som kan interviewe kilder og se nærmere på Statsministeriets mulige rolle. Også mere generelt bør Elbit-sagen give stof til eftertanke. Forleden sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at der skal bruges 300 milliarder kroner mere på forsvaret. Oven i de små 200 milliarder frem til 2033, som forsvaret fik med forliget sidste år. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har talt om 30 milliarder kroner mere til forsvaret om året.

Enorme beløb, som stiller store krav til de myndigheder, der skal administrere dem. Og det tyder intet på, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) kan honorere. For Elbit-sagen er ikke en enlig svale. I sommer konkluderede en konsulentundersøgelse, at FMI helt generelt ikke kan løse sine kerneopgaver. Møgsagerne står nærmest i kø. Sidste efterår viste det sig, at de Pro-740 RHIB-både, som findes på søværnets skibe, ikke kan bruges, hvis det blæser for meget.

Sigge Winther Nielsen har i bogen ’Entreprenørstaten’ påpeget forkærligheden for den politiske fordør, den med de store armbevægelser og de store checks. Men bagdøren, der, hvor implementeringen sker, bliver ignoreret. Den usunde dynamik udstiller forsvaret på deprimerende vis.

Marcus Rubin

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her