Alt af værdi skal deles, hvis et ægtepar går fra hinanden, uanset hvem der har tjent pengene til at købe hus, sommerhus eller aktier. På nær pension. Siden 2007 er pensionerne blevet holdt udenfor.
Nu foreslår LA, SF og Enhedslisten, at pensionerne også skal deles.
Det er nemt at forestille sig situationer, hvor det er urimeligt. Hvad hvis arbejdsomme Alice midt i livet gifter sig med flanøren Finn? Hun har sparet op til pension, fra hun var ganske ung. Han har brugt alt, hvad han tjente, på fest og farver. Skal han så have halvdelen af hendes pension, når de skilles efter et kort, stormfyldt ægteskab?
Eller hvad når unge Ulrik skal skilles fra 30 år ældre Gorm? Skal Ulrik, der har årevis til at spare op, have halvdelen af Gorms pension og efterlade Gorm med midler til et meget skrabet seniorliv?
Det lyder ikke rimeligt, men deling af værdier ved eventuel skilsmisse kan løses med en ægtepagt. Det bør alle par i skæve livssituationer, for eksempel børn med andre eller stor formueforskel, huske at overveje, før de gifter sig.
Men ovennævnte eksempler som Ulrik, Gorm, Alice og Finn er særtilfælde.
I langt de fleste tilfælde vil det være kvinden, der efter en skilsmisse står tilbage med den mindste pension. Kvinders pension er gennemsnitligt 25 procent mindre end mænds.
Når regler skaber en ulighed, der i høj grad rammer det ene køn, bør de laves om.
Alle, der ikke har lyst til at dele pensioner eller andre værdier, kan stadig med en ægtepagt undgå dette. Ingen skal tvinges til at dele noget.
Men reglerne bør sikre så megen lighed som muligt. Flere regler om deling kan virke som en lappeløsning; det burde være en fælles opgave at få og opfostre børn, men børn, manglende lønstigninger på grund af den lange barsel og hyppigere deltidsarbejde for at få familielivet til at hænge sammen koster især kvinder dyrt i form af lavere pensionsopsraring. Læg dertil, at der stadig ikke er ligeløn i Danmark.
Ulighed bør ikke forværres af reglerne om pensionsdeling, som det sker i dag.
fortsæt med at læse
