Man kan godt have ret og alligevel ramme ved siden af. Det gør nationaløkonom Nina Smith, når hun her i avisen gør op med den gren af feminismen, der i disse år kæmper for et ’blødere’, mindre travlt samfund, hvor det er helt naturligt, at børnefamilier prioriterer færre timer på arbejdsmarkedet til fordel for mere hjemme- og børneliv. Smith vil have den enkelte kvinde til at »sætte det lange lys på og spørge sig selv, hvor man godt kunne tænke sig at være, når man bliver 40-50 år«.

Betragter man livet som et regneark, er logikken indiskutabel, men livet er jo andet end tal. Man kunne ønske sig, at Smith i sin omsorg for velfærd medtænkte, at tilværelsen er andet og mere end lønarbejde for forældre – og massiv institutionalisering for børnene. Emma Holten kritiserer i bogen ’Underskud’ den økonomiske tænkning, der ikke værdisætter omsorg højt nok. Den bog bør Smith læse.