Måske hvilede vi lidt på laurbærrene, mens mobning faldt markant.
En lov fra 2009, der betød, at alle folkeskoler skulle have en strategi mod mobning, fik antallet af mobbede til at rasle ned. For 25 år siden blev hver fjerde mobbet. I 2016/2017 oplevede kun 8 procent af eleverne meget tit, tit eller en gang imellem at blive mobbet.
Nu stiger tallet igen.
I en ny trivselsmåling i folkeskolen lavet af Børne- og Undervisningsministeriet svarer 13,2 procent af eleverne fra 4. til 9. klasse, at de det seneste skoleår har oplevet at blive mobbet.
Vil man vide, hvor ødelæggende mobning er, så fortæller 15-årige Ida ærligt og rørende i Politikens nye podcastserie ’Mobbet’ om, hvordan hun følte sig usynlig og ligegyldig. Av, lille hjerte.
Samtidig fortæller mindre end halvdelen af skolelærerne, at skolens strategi hjælper dem i deres arbejde med at håndtere og forebygge mobning. En femtedel kender slet ikke skolens strategi, viser en undersøgelse fra Børns Vilkår.
Læg dertil, at der de sidste årtier er kommet ny viden om mobning. Mobning er ikke et grundvilkår og kan undgås med de rette indsatser og med viden helt ud i lærerværelserne, for mobning opstår i skoleklasser med et dårligt fungerende fællesskab. Har man ikke et klasse-vi, kan mindre grupper skabe et vi ved at mobbe. En god relation mellem elever og lærere er afgørende for at mindske mobning, og den viden bør inkorporeres i skolernes antimobbestrategier.
Samtidig bør kommunerne, som skoleledernes formand foreslår i podcasten, overveje, om der også bør være kommunale koordinatorer, der fast har mobning øverst på dagsordenen og holder skoleleder og -lærere opdateret på den nyeste viden om, hvordan man skaber inkluderende fællesskaber. Bedre fungerende fællesskaber gavner alle elever.
Mobning kan forebygges, men det kræver, ved vi nu, vedvarende fokus og en konstant indsats.
Jo før skolerne igen tager opgaven alvorligt, jo færre bliver mobbet.
fortsæt med at læse
