Når det danske velfærdssamfund karakteriseres, falder snakken tit på den skat, vi hver især betaler til den solidariske fælleskasse, som gør det muligt at holde et solidt sikkerhedsnet under de svageste. På den progressive beskatning og udfordringerne i den offentlige sektor.
Men det er kun den halve historie. Det, der også kendetegner det danske velfærdssamfund, er det enormt store antal borgere, som laver frivilligt arbejde. Uden at ville forklejne de fagprofessionelles indsats i Danmarks notorisk store offentlige sektor, skal det siges højt og begejstret en gang imellem: Hurra for trænerne, bisidderne, tillidsrepræsentanterne! Det kan godt være, det er kommunen, der bekoster fodboldbanen, men det er frivillige, der træner de unge spillere, og det er win-win for alle parter.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
