Leder afChristian Jensen

Ansvarshavende chefredaktør

Findsen-skandalen må nu undersøges i bund.

Alene mistanken om den form for personforfølgelse er ikke et retssamfund værdigt

Lyt til artiklen

Vi kender endnu ikke dommens udfald, men vi har hørt rigeligt til at drage den første konklusion fra sagen ved retten i Lyngby mellem forhenværende FE-chef Lars Findsen, PET og Justitsministeriet:

Der bør nedsættes en ny uvildig kommission, eller den eksisterende FE-kommissions opdrag udvides, så hele FE-sagen, herunder de fortrolige briefinger i Justitsministeriet om Findsens stærkt private oplysninger, bliver undersøgt. Hvem var med til at beslutte, at partiledere blev briefet om, at Findsen skulle have stjålet cykler for at veksle dem til SM-sex? Hvem var med til at beslutte en total PET-overvågning i en sag, hvor FE-chefen var mistænkt for at røbe statshemmeligheden om et i forvejen velkendt kabelsamarbejde med USA’s efterretningstjeneste NSA? En sag, der efterfølgende faldt fra hinanden. Disse spørgsmål er ikke en del af den nuværende FE-kommissions opdrag.

I retten har PET og ministeriets advokat sagt, at briefingerne var saglige, fordi de byggede på en sårbarhedsrapport, der konkluderede, at Findsens privatliv og kontakt med journalister gjorde ham sårbar for afpresning.

Det er muligt. Men tilbage står bare ét ubesvaret spørgsmål: Hvis regeringen og PET vitterligt mente, at en FE-chef ikke længere levede op til sin sikkerhedsgodkendelse, så havde de alle muligheder for at opsige samarbejdet med ham. Det skete aldrig.

Hvorfor? Vi aner det ikke. Men tomrummet af viden giver grobund for teorien om, at briefingerne handlede om at tilsværte Lars Findsens personlige troværdighed over for udvalgte partiledere. I så fald havde det sin virkning: »Detaljeringsgraden var af en art, så jeg gik derfra relativt rystet«, forklarede Morten Messerschmidt i retten i Lyngby.

Retssagen ved Lyngby er anlagt af Lars Findsen. Han kræver en symbolsk erstatning på 50.000 kroner for at drage PET til ansvar for det, han vil have rettens ord for var krænkende briefinger. Byrettens dom er dog ikke afgørende for, at de ansvarlige må drages til ansvar. Både hos efterretningstjenesterne og i regeringen. Alene mistanken om den form for personforfølgelse er ikke et retssamfund værdigt.

Christian Jensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her