Er der slet ingen nedre moralsk grænse for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu? Tilsyneladende ikke. Efter at have brugt alle beskidte trick i den politiske grønspættebog – og lidt flere – til at holde sig ved magten og ude af fængsel har han nu offentligt anmodet om en benådning fra præsidenten. Vel at mærke uden at være villig til at indrømme, at han har gjort noget forkert eller ulovligt.

Ikke bare strider det mod enhver form for rimelighed og retfærdighed. Det er i modstrid med den måde, præsidenten i Israel normalt kan give benådninger på. Nu har Israel af uransagelige grunde ikke nogen nedskrevet grundlov, så det er muligvis ikke decideret ulovligt at benåde Netanyahu for de talrige korruptionssager, der verserer mod ham, før der er faldet dom. Men det vil være et nyt lavpunkt for Israel som retsstat. Sine mange fejl til trods har Israel en historik for at retsforfølge sine politiske ledere. Tidligere premierminister Ehud Olmert fik eksempelvis en længere fængselsstraf for korruption, og en tidligere præsident er blevet dømt for voldtægt.