Hvordan den næste regering kommer til at se ud, er der ingen, der ved. At den får travlt, er givet. Udfordringerne står i kø. Fra krigen i Iran og Trumps trusler mod Grønland til klimakrise, energikrise, Ukrainekrig, gift i drikkevandet og et landbrug, der sviner og behandler dyr som kød uden følelser. Det hele haster. Det hele er vigtigt. Men er der en konkret målestok, som den næste regering bør måles på, er det, hvordan vi behandler samfundets svageste, mest pressede og udsatte.
I sidste uge kunne man her i avisen læse den hjerteskærende historie om den 16-årige fynske pige Josefine, der har mistrivedes i flere år og nu nærmest ikke kommer ud af huset. 60 sekunder om dagen er, hvad det bliver til. Skolen er droppet – en lærer kommer en halv time om ugen – og ungdomslivet fortoner sig i horisonten. Moren har måtte forlade sit arbejde for at være hjemme og familielivet er under ekstremt pres. »Vi føler os svigtet og efterladt«, som moren siger.
