SOCIALDEMOKRATERNES landsmøde blev en succesrig markering af, at Helle Thorning-Schmidt for alvor er ved at få greb om sin rolle som leder af det største oppositionsparti. Og det skyldes ikke kun, at partilederen selv var i god form. Det skyldes heller ikke kun, at Socialdemokraterne nu i en længere periode intenst har fokuseret på velfærdstemaet og gjort danskernes stigende utilfredshed her til deres mærkesag. Det skyldes heller ikke kun, at kommunernes højlydte og tværpolitiske protester over at blive holdt i meget stramme økonomiske tøjler har givet det socialdemokratiske tema øget troværdighed. Det skyldes faktisk også, at Helle Thorning-Schmidt har fået formuleret et klart og meningsfuldt politisk alternativ for vælgerne; et alternativ, som giver mening i modsætning til så mange politikermeldinger, som ingen i fuldt alvor kan være imod. Helle Thorning-Schmidt appellerer til de danskere, der hellere vil bruge det økonomiske råderum på velfærd og serviceforbedringer end på skattelettelser. Dermed udstiller hun, at skattestoppet ikke giver svar på alt, selv hvis man fastholder det. Og skyder samtidig kilen ind mellem det store borgerlige bagland, der ønsker skattelettelser, og regeringsledelsen – den reelle med Claus Hjort Frederiksen og Pia Kjærsgaard som medlemmer; ikke den formelle med Bendt Bendtsen – der ikke tror på, at det er en vindersag. Den politiske forskel er klar, og den giver substans til Helle Thornings ellers lidt bløde pointe om, at hun står for velfærd med hjertet, mens Anders Fogh kun vil den med hjernen. Hvis pengene var helt de samme både nu og i fremtiden, ville forskellen – så længe ingen af de to toppolitikere selv er ansat i hjemmeplejen – ikke være så stor. VI HAR PÅ DETTE STED mange gange skoset Socialdemokraterne for at føre en alt for uskarp og til tider usynlig oppositionspolitik. Blandt andet af frygt for at tage det opgør med Dansk Folkeparti, som de radikale og venstrefløjen har været alene om. Også her er regeringen kommet Socialdemokraterne til hjælp med Claus Hjort Frederiksens på en gang befriende og chokerende udtalelser om det store værdifællesskab mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Et så voldsomt knæfald for Pia Kjærsgaards politik kan også Socialdemokratiets nuværende ledelse få øje på, og selv om partiet med stor sikkerhed vil fastholde fokus på velfærdspolitikken i de kommende måneder, tegner der sig alt i alt nye muligheder for parti og opposition.