INGEN BORGER i Danmark bør finde sig i hån, spot og latterliggørelse, alene fordi de ønsker at praktisere deres religion. Derfor er det en skændsel for det danske samfund, at stadig flere jøder nu mødes af primitive tilråb og dødstrusler. De antisemitiske angreb synes desværre at være i vækst: I løbet af det første halvår af 2006 har medlemmer af Det Mosaiske Troessamfund måttet finde sig i at blive chikaneret på åben gade lige så mange gange, som de normalt oplever på et år. Som overrabbiner Bent Lexner siger til B.T.:
»Vi siger til vores børn, at de skal passe på med at vise en davidsstjerne i nogle områder«. Det er kategorisk uacceptabelt. Børn og voksne fra alle religiøse og ikkereligiøse grupperinger skal naturligvis kunne færdes frit og uhindret overalt i landet. At religiøse minoriteter i dag antastes, alene fordi de bærer en særlig påklædning, er et tegn på, at tolerancetærsklen er blevet drastisk lavere i de senere år; et tegn på, at den gensidige respekt for hinanden som demokratiske medborgere er under nedbrydning. Religiøs påklædning – hvad enten det er kristne kors, jødiske kalotter eller muslimske chadorer – er at betragte på linje med andre symbolske beklædningsgenstande såsom T-shirts med Che Guevara og andre ideologiske ikoner. Kort sagt: fredelige ytringer, som alle frit bør kunne udtrykke uden at blive forulempet. DEN TILTAGENDE antisemitisme i Danmark trives ikke mindst blandt nogle få unge muslimske mænd, som måske eller måske ikke selv har oplevet at blive hånet offentligt for deres egen religionsdyrkelse. Den ene krænkelse berettiger imidlertid aldrig den anden, og derfor findes der ingen undskyldning for at råbe ’jødesvin’ efter børn på vej til skole eller ligefrem ’dræb jøderne’ efter mennesker på vej i synagoge. Uanset hvor håbløs situationen i Mellemøsten end kan tegne sig, kan overfald på herboende jøder aldrig forklares som mere eller andet end afstumpet adfærd. Alle borgere i Danmark har derfor et personligt ansvar for at sige fra, når antidemokratiske bøller og ballademagere forveksler formel ytringsfrihed med fri håneret, for slet ikke at tale om, når folk begynder at håne, spotte og latterliggøre andre på grund af deres overbevisning.
