Har vi alligevel lært noget af karikaturkrisen? Da etårsdagen for Jyllands-Postens initiativ for et par uger siden blev markeret, var vi mange, der mente, at uenigheden i det danske samfund om, hvad der var sket, endnu var for stor til, at vi kunne drage nogen fælles lære af krisen. Meget tyder på, at vi tog fejl. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, så helt anderledes professionelt og fornuftigt regeringen har reageret på den spirende krise i denne uge, udløst af en video fra Dansk Folkepartis Ungdoms seneste sommerlejr. DENNE GANG har statsministeren hurtigt og utvetydigt gjort det klart, at DFU’s udskejelser er »uacceptable«, og at de hverken tegner regeringen, Danmark eller den danske ungdom. Denne gang nåede ambassadørerne fra de muslimske lande ikke en gang at bede om et møde, endsige at opleve at blive afvist i flere måneder. Udenrigsministeriet indkaldte dem selv for at fortælle dem, hvor fjernt fra danske værdier plathederne var, og hvor skarpt statsministeren og regeringen tager afstand fra dem. Denne gang er dansk diplomati øjeblikkeligt gået i aktion, for at give regeringerne i Mellemøsten noget at arbejde med for at dæmpe gemytterne. Denne gang har Pia Kjærsgaard – med rette – fremført det som en afgørende, formildende omstændighed, at karikaturerne af Muhammed slet ikke blev lavet til offentliggørelse, men i en nærmest privat sammenhæng. »Det var jo ikke en bevidst provokation, som tilfældet var med Jyllands-Posten«, som hun sagde. Forhåbentlig vil al den sunde fornuft betyde, at krisen ikke løber ud af kontrol. Men nogen garantier findes der desværre ikke. Der findes jo aktører i Mellemøsten, der vil bruge ethvert påskud for at mobilisere vrede og forargelse til profetens forsvar. Takket være karikaturkrisen har de fået øvelsen, kan man sige. Man kunne lidt drilsk spørge, om al den afstandtagen, dialog og diplomati så betyder, at ytringsfriheden er i fare, og at vi nu er bragt i en situation, hvor vi ikke længere kan tale og tegne frit? Det er der vist ikke ret mange andre end DFU’s formand – der raser over statsministerens udtalelser – der mener. De fleste andre er blevet klogere. De bruger deres ytringsfrihed til det, den ikke mindst er skabt til: at markere, at man mener noget andet, end andre gør. ts