UNDER DÆKKE af at være dømt for spirituskørsel troppede den engelske retspræsident, Lord Chief Justice Phillips, for nylig op til afsoning af samfundstjeneste.

Phillips og en række ægte lovovertrædere brugte en dag på at vaske graffiti af husvæggene og luge ukrudt i parkerne. Retspræsidenten gik undercover for at protestere mod, at der i England bliver bygget flere og flere fængsler, og at de alle er fyldt til bristepunktet. Phillips ville slå et slag for at lade dømte afsone samfundstjeneste frem for fængselsstraf. Efter at have afklædt sig cowboybukser og selvlysende arbejdsvest udtalte han, at fængsler stort set ikke er andet end »sociale skraldespande«, og at det er »vanvittigt« at bruge uforholdsmæssig mange penge på at sætte folk i fængsel for småforbrydelser, når det koster langt mindre og virker langt bedre at sætte dem i gang med noget samfundsgavnligt. I Danmark ser vi en parallel udvikling. Fængselskapaciteten er de senere år blevet kraftigt udvidet, og af dagens avis fremgår det, at den gennemsnitlige straflængde for vold er blevet fordoblet på godt ti år. Skærpelsen af straffene, især for grov vold, får nu rigsadvokat Henning Fode til at opfordre landets anklagere til at kræve 14 og ikke længere 12 års straf for manddrab. Det er indlysende, at der bør være en sammenhæng i strafferetssystemet, så straffen for voldtægt ikke er den samme som for drab. Og straffene må naturligvis afspejle, at nogle forbrydelser er mere alvorlige end andre. Det er imidlertid en falliterklæring, hvis rigsadvokatens bedste bud er at hæve straffen for manddrab, alene fordi straffen for vold er accelereret. Man får den tanke, at hans ærinde alene er at fodre »befolkningens retsfølelse« – en noget abstrakt størrelse, som juridiske eksperter normalt lader politikerne forholde sig til. Som Phillips også fik sagt, er det et »sadistisk ønske om hævn«, der får lov til at tage overhånd, når man ikke lader fornuften afbalancere kravet om straf med kravet om beskyttelse og resocialisering. Det er efterhånden trivielt at fremføre det, men det er en kendsgerning, at højere straffe for alvorlige forbrydelser ikke har en præventiv effekt. De seneste års skærpelser er en god anledning til at gå i gang med en samlet strafferetsreform. Sidst vi fik sådan en, skrev vi 1930. Lord Phillips giver sikkert gerne et par kollegiale råd.