Ret skal være ret: Præsident Bush har ikke bare erkendt sit bemærkelsesværdige valgnederlag i midtvejsvalget. Han har også sagt farvel til sin forsvarsminister, Donald Rumsfeld. Når præsidenten pointerer, at Rumsfelds afgang var på plads, allerede før valgresultatet forelå, understreger det blot, at nederlaget er dobbelt. Bushs Irakpolitik har fejlet. At de amerikanske vælgere så massivt er nået frem til samme resultat, bekræfter blot den barske realitet. Donald Rumsfeld burde naturligvis være gået for længe siden. Han vandt krigen over Saddam Hussein. Men han tabte freden, og det i et tragisk, katastrofalt omfang. Hans forkerte beslutninger og indædte modvilje mod at lade det amerikanske militær påtage sig et bredere ansvar for genopbygningen af det irakiske samfund er den dag i dag en hovedårsag til, at volden i Irak er helt ude af kontrol. Og hans ansvar for den torturskandale, som Abu Ghraib er blevet symbol på, er en moralsk katastrofe for USA, der for længst burde have kostet ham jobbet. MEN NU er det altså sket. Mange havde ellers frygtet, at George W. Bush, der har to år tilbage som præsident, ville overhøre vælgernes dom. Derfor er Donald Rumsfelds afgang ikke bare en logisk politisk konsekvens og en retfærdig ansvarsplacering. Den tænder også et spinkelt håb om, at USA vil ændre kurs i Irak. Hvilket i praksis vil sige at planlægge en tilbagetrækning og give irakerne en chance for at nå til forståelse med deres naboer og måske stabilisere situationen. Men der er ingen nem eller lykkelig udvej efter så store fejl. Selv om Bush i går viste sig fra den pragmatiske og næsten afslappede side, som amerikanerne tidligere holdt så meget af, ændrer det ikke den nye politiske realitet. Demokraterne er dramatisk styrket, og de vil ikke undlade at lade præsidenten og hans folk betale for deres åbenlyse magtmisbrug gennem de sidste seks år. Det er overraskende, at Rumsfelds afgang kom allerede nu, men den var uomgængelig. Den vil ikke være nok til at ophæve den uhørte skarphed og bitterhed, der har præget amerikansk politik under Bush. Det bliver på de fleste områder svært at skabe den tværpolitiske forståelse, der er nødvendig, nu hvor magten er delt. I sidste ende er Rumsfelds afgang først og fremmest en påmindelse om, at Bush ikke selv går af, selv om det i realiteten er hans valg og hans linje, som amerikanerne har mistet tilliden til. ts