Seks gange har Det Islamiske Kulturcenter på Nørrebro været udsat for brandattentat i år. For en måneds tid siden blev den somaliske forenings lokaler i Århus angrebet. Det var heller ikke første gang. Alle sagerne er uopklarede. Alvoren til trods har ingen af angrebene været genstand for synderlig opmærksomhed, hverken fra medier eller politikere. Havde der været tale om lignende og gentagne angreb på domkirken i Nørregade eller synagogen i Krystalgade, ville det med rette have affødt en helt anden og voldsom reaktion. Da ingen af angrebene er opklarede, kan det ikke med sikkerhed siges, hvem der står bag, men politiet antager, at de er racistisk eller religiøst begrundede. Teorien understøttes af den seneste årsrapport fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som konstaterer, at højreekstremistiske miljøer og grupper er blevet mere aktive, ikke mindst på grund af sagen om Muhammedtegningerne og den generelle polarisering og marginalisering af etniske og religiøse minoriteter. Den stigende antisemitiske vold i Danmark peger i samme retning. PET har altså allerede en klar vurdering af, at den højreradikale vold er stigende i Danmark. Det, man imidlertid savner, er et samlet billede af omfanget af den vold, der er båret af politiske, racistiske eller religiøse motiver. En ting er de sager, som politiet indberetter til PET, noget andet er alle de sager, som det måske er vanskeligt helt at fastslå karakteren af. Dertil kommer de sager, som aldrig kommer til politiets kendskab. Alle gråzonesagerne kommer aldrig til PET’s kendskab. Et bedre overblik og en forbedret registrering ville formentlig også betyde en større opklaringsprocent af de anmeldte sager. Den tidligere operative chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, har foreslået, at offentligheden får indsigt i, hvilke grupper og hvor mange personer PET overvåger. En sådan åbenhed er allerede gældende i Tyskland, og i sidste uge oplyste det britiske MI5, at 200 grupper og 1.600 enkeltpersoner overvåges i Storbritannien mistænkt for at have tilknytning til terrorvirksomhed. Hvis en større åbenhed om overvågningens omfang imidlertid ikke skal skabe mere usikkerhed, frygt og polarisering, må billedet nuanceres. Brandstiftelser og angreb på religiøse eller etniske minoriteter er en del af trusselsbilledet i Danmark. I modsætning til egentlig terror, som endnu og heldigvis kun er potentiel i Danmark, er volden og polariseringen desværre reel.