0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Byens himmel

Københavns højder skal komponeres varieret

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

At forestille sig København uden høje bygninger lader sig ikke gøre. Hovedstaden har altid gjort sig synlig i landskabet ved at møblere himlen med sine tårne – og sine skorstene. De sidste er der kommet færre af, og de røgsøjler, man ser på gamle billeder af byen, er i dag forsvundet. Byen syner ikke af så meget udefra som tidligere. Bogstavelig talt er dens profil gået op i røg.

Så når der på udvalgte steder kan være endog god mening i at gå i højden – også nær den gamle by – er det ikke, for at byen skal konkurrere med andre storbyer. Høje bygninger i København behøver nemlig ikke være nær så høje som i andre byer. Blot 40-100 meter er nok til at fremhæve og markere byens profil på baggrund af dens almindelige højde på omkring 25 meter. Højderne skal ikke indtages i en konkurrence om, hvem der er størst. De høje huse skal give mening internt i Københavns tekstur.

Sporene fra de utilpassede, grimme højhuse lige fra Codan-bygningen over Scandic Hotel til SAS-hotellet på Amager skræmmer forståeligt nok. Men både tidligere og senere har byen fået mange markante og kønne bygninger, der var værdige til at bryde og fremhæve den flade hovedstad. Det ombyggede Kongens Bryghus på Vesterbro, Kobbertårnet i Nordhavn og Ferring i Ørestad er alle sådanne huse, der passer til deres omgivelser og viser, at højhuse hverken er fremmede for hovedstaden eller skæmmende. De er med til at skabe den.

Der, hvor byen åbner sig, er der som regel også bedst mening i at placere høje huse. Det gælder ved vandet i havnen, de hurtige færdselsårer ved jernbaner og motorveje og ved de største pladser og parker. Det er her, byens skala ændrer sig fra den tætte hyggelige by til noget større.

Det er den nødvendige variation i bybilledet, der fremhæver og skaber kontrasten. Med sit smukke konstruktive facademønster er Norman Fosters forslag til et hotel ved den brede H.C. Andersens Boulevard og Rådhuspladsen f.eks. værdigt til at pryde himlen over København. Byen mangler ligefrem huse af den kaliber. Lad nu ikke denne mulighed gå op i røg af bare veneration for en fortid, der aldrig var.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden