0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sørgeligt

Ungdomshuset: de gode viljers nederlag

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Torsdag 1. marts blev en trist dag for København. Der blev sat en slags punktum i den lange saga om Ungdomshuset, da politiet ryddede Ungdomshuset på Jagtvej, og en del aktivister reagerede med gadeuroligheder, hærværk og stenkast mod politiet. De unges vold gør det største indtryk lige nu – den er lige så perspektivløs, som den er uacceptabel.

Lige så meget sympati man kan have for det mangfoldige, anderledes og levende miljø med musik, fest og samvær for både københavnske og tilrejsende unge, som ’Ungeren’ har repræsenteret, lige så usympatisk er livsfarlige brosten mod betjente og hærværk og chikane mod sagesløse indbyggere, trafikanter og butiksejere i byen. Der er begået mange fejl i det lange forløb.

Det var en fejl, at Københavns Kommune i sin tid solgte huset, der derefter hurtigt blev solgt videre til den kristne sekt Faderhuset. Det var en fejl, at kommunen ikke dengang indså behovet for enten at bevare huset eller sikre et alternativ. Det var en fejl – en ondartet en – at Faderhuset nægtede at videresælge huset til den fond, der ville give dem en god pris for det. Det var en fejl, at kommunen ikke fra begyndelsen tog et ansvar for at skabe et nyt fristed til de unge.

DEN GODE vilje, som i går led nederlag, fortjener anerkendelse. Det gælder den utrættelige advokat og mægler Knud Foldschack. Det gælder det flertal i Borgerrepræsentationen, der til sidst begyndte at lytte til det flertal af københavnere, der støtter de unges ønske om et hus. Og det gælder politiet, der længe gav de gode viljer tid.

Blandt de unge er det imidlertid ikke kun ballademagerne og de tilrejsende aktivister, der har et ansvar. Det store flertal af unge, der gerne ville have taget imod tilbuddet om et nyt ungdomshus i Stevnsgade, men i stedet solidariserede sig med de mest uforsonlige, og som til sidst låste sig fast på et barnagtigt krav om, at kommunen og ikke fonden skulle betale for huset, er også skyldige.

Når det er sagt, forsvinder en hel ungdomskultur ikke, fordi politiet passer sit arbejde og får styr på urolighederne. De unge, der bruger vold og generer deres medmennesker, skal selvfølgelig ikke belønnes for det. De skal i byretten og have en passende straf. Men når balladen er overstået, vil behovet for et ungdomshus stadig være der. Vi kan, som det næsten hedder i den gamle sang, ikke slå dem ihjel. De er en del af os selv. Det gælder også i København. ts

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere