Tabersag

Lyt til artiklen

Uddannelse til alle’ har vist sig at være en af tidens mest langtidsholdbare politiske floskler. Det er også den mest hule. Undervisningsministre kommer og går, men flosklen består. Uden at uddannelsessystemet er blevet mærkbart bedre for alle. Hulheden fremgik af avisen i fredags, som endnu en gang beskrev, at en ud af fem unge ikke gennemfører nogen form for uddannelse efter folkeskolen. Disse tusindvis af unge låses fast i livet, fordi de ikke får en ungdomsuddannelse – med store menneskelige konsekvenser til følge. Mange af dem bliver, for nu at bruge de unges egen ubarmhjertige betegnelse, slet og ret tabere. Resten af livet. Det er en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning, som igen sætter fokus på en af velfærdssamfundets største fiaskoer. Konklusionerne er velkendte, men bør understreges igen: For en alt for stor restgruppe har paletten af ungdomsuddannelser ikke nok at byde på. Restgruppen består af elever med lav faglig selvforståelse pg lave karakterer og unge, der har svært ved at finde glæde i skolen. De er rustet for dårligt fagligt og socialt til at klare en uddannelse. De passer ikke ind i det etablerede uddannelsessystem. Skal udviklingen vendes, kalder det på mere politisk handlekraft end at udskrige flosklen om uddannelse til alle. Først må der rettes op på den ubalance, at tekniske skoler og handelsskoler får færre ressourcer per elev end gymnasierne. Det er hykleri, at politikere i årevis har haft målsætninger om at få alle med, når de uddannelser, som optager flest bogligt svage unge, får færrest midler. I mange tilfælde har netop disse uddannelser de højeste klassekvotienter, ligesom de også har de højeste frafaldsprocenter. For blot at nævne en udfordring: Op mod 33 procent af eleverne på nogle handelsskoler er tosprogede. Dernæst bør man gennemføre 12 års skolepligt, som det kendes fra flere europæiske lande. Det ville hindre nogle unge i at droppe ud. Men skal flere med, vil det også være nødvendigt med ændringer af ungdomsuddannelserne. Situationen er i dag, at nogle unge går fra uddannelse til uddannelse og fra nederlag til nederlag. Der skal være flere alternative uddannelsestilbud rettet mod de fagligt svage unge. Den nye undersøgelse er bestilt af Undervisningsministeriet. Tak for det. Men flere undersøgelser gør det ikke. Problemerne er efterhånden håbløst velkendte. Nu må der politisk handling til. fugl

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her