AMERIKANEREN Morgan Spurlock lå en dag på sin sofa og spiste en McDonald's-burger. Den smagte ham ikke - fed og snasket og salt. Hvad mon der ville ske, hvis han spiste et fuldt McDonald's-måltid tre gange om dagen, inklusive cola? Tre måneder senere efter omhyggelig daglig indtagelse af burgere og cola havde hans lever og nyrer taget skade. Og han var blevet fed. Ja, jo - det er vigtigt, at vi ikke indtager 99 burgere og 99 colaer om måneden. Og ja, jo - noget er sundere end andet. Man får ikke øjensygdomme af kartofler, men kartofler morgen, middag og aften er usundt. Grønærter og tomater er sunde. Medmindre man er allergiker. Vindruer og selleri er også sunde spiser, medmindre man får ondt i maven. Nogle fremhæver kylling som en ret, man kan tage frit for af uden at miste sit gode helbred. Der er ganske vist andre, som får ondt i sjælen og forestiller sig en industrikyllings opvækst og død. De vil hellere spise en flæskesteg - medmindre de da er muslimer. Sådan er der så meget. Når forbrugerminister Henriette Kjær (K) nu foreslår en frivillig trafiklysmærkeordning på fødevarer: rødt for usundt, gult for nogenlunde og grønt for sundt (»spis løs«!), er vi bange for, at idéen er steget hende til hovedet. Det er mere indviklet med maden end som så. Efter en operation, og hvis man har jernmangel, kan oksekød og rødvin være sagen. Men rødvin i al almindelighed? Er to glas om dagen sundt? Eller er det en halv liter, der skal til? Vi gad nok se den vinproducent, som frivilligt ville klistre en rød mærkat på flasken. FORBRUGERRÅD og ernæringseksperter er begejstrede for idéen, mens fødevareindustrien er mere skeptisk. Ordningen minder om en populariseret version af de mærkninger, som allerede eksisterer, og som beskriver næringsindholdet af føden. Man risikerer, at trafiklysmærkningen vil drukne i det virvar af mærker, som findes på dagligvareområdet. Fødevaredirektoratet er gået i gang med at undersøge, hvordan ordningen skal praktiseres. Alene at definere kriterierne for mærkningen kan volde besvær - vi ønsker god fornøjelse med det overflødige arbejde. Thi - her kommer pointen - i store træk kan forbrugerne ikke være uvidende om fødevarernes kvaliteter og mangler. Der er ikke så meget grund til at skilte med, hvad der er sundt og usundt, for forbrugerne ved det jo nok godt i forvejen.