ØSTRIG SKAL levere fem malerier af Gustav Klimt tilbage til deres retmæssige ejere, familien Bloch-Bauer. Denne jødiske familie måtte flygte til USA i 1938, og dens ejendom blev beslaglagt - herunder de fem billeder, som i årevis har kunnet beskues på det statslige Galerie Belvedere. Nu har en østrigsk domstol så afgjort, at billederne skal sendes over til familien i USA. Museet kan selvfølgelig også forsøge at købe Klimt-billederne til markedspris, hvilket dog ville lægge beslag på institutionens samlede indkøbsbudget de næste 1.000 år. Det er en glimrende dom. For det første afslutter den et af de endnu åbne kapitler i historien om Anden Verdenskrig. For det andet markerer den (muligvis utilsigtet) Gustav Klimt som en verdenskunstner, hvis billeder lige så godt kan befinde sig på den anden side Atlanten som i 'hjemlandet' Østrig. Gustav Klimt er en del af den universelle kultur fuldt så meget, som han er en del af den østrigske. SIDSTNÆVNTE synspunkt er imidlertid nogenlunde det modsatte af det, der for tiden ofte lægges til grund for krav om tilbagelevering af kunst- og andre skatte til deres oprindelsesland. Faktisk bragte forgangne uge et glimrende eksempel herpå, idet universitetet i den tyske by Heidelberg besluttede at levere et fragment af den berømte Parthenonfrise tilbage til Grækenland, hvor resterne af Parthenontemplet endnu pryder Athens Akropolis. Det returnerede fragment vil naturligvis ikke blive genopsat på ruinen, men blive udstillet på museum, akkurat som det hidtil har været i Heidelberg - og ligesom størstedelen af frisen stadig er på British Museum i London. Men tyskerne mener altså, at sådan et fragment af den store antikke kultur vil føle sig mere hjemme på et museum i Grækenland end på et museum i Tyskland. Hvis ideen blot var at genforene fragmentet med resten af frisen, så skulle det have været til London. Grækenland har også i årevis krævet briternes rester af Parthenonfrisen, de såkaldte Elgin Marbles, tilbage. Synspunktet er nationalistisk, hvilket kan synes sært i en globaliseret tid. Og den engelske lord Elgin stjal ikke engang frisen, han købte den. Hvilket i mere end én forstand sætter de to såkaldte metopehoveder, også fra Akropolis, der befinder sig på Nationalmuseet i København, i relief: Disse 'danske' klenodier kom hertil via en dansk kaptajn, der i 1687 var med til at sprænge templet i luften. Så der er gode nationalistiske danske grunde til at holde metopehovedet koldt, når der diskuteres tilbagelevering. Østrigernes privatøkonomiske synspunkt holder sikkert. Men det gør grækernes nationalistiske synspunkt næppe.