Leder afTommy Grøn

Kulturjournalist

Tøv nu

Lyt til artiklen

BOLIVIAS præsident, Evo Morales, er i gang med at nationalisere landets store gasressourcer. Det har fået både de multinationale olieselskaber, der arbejder i landet, og den danske regering til at true det ludfattige land på dets slunkne pengepung. At olieselskaberne ter sig over udsigten til mindre profit, er indlysende. Meget mindre klar er udviklingsminister Ulla Tørnæs' trussel om at tage bistanden fra det danske samarbejdsland Bolivia. Danmarks erklærede mål i Bolivia er at fremme demokrati og fattigdomsbekæmpelse. Evo Morales gik til valg på at genvinde kontrollen med landets naturressourcer, der siden de omfattende - og ulovlige - privatiseringer i 1990'erne i urimelig grad har været på udenlandske hænder. Morales vandt en sjælden jordskredssejr med 54 pct. af stemmerne og forsøger nu at gennemføre sit valgprogram. Det er vel demokrati. Samtidig er præsidentens hensigt at bruge overskuddet fra gassen til gavn for landets flertal af fattige. Det er vel fattigdomsbekæmpelse. Man må spørge, om regeringens kritik af Morales er et udtryk for, at Danmarks bistand er blevet ideologisk? Sagen er jo, at Evo Morales ikke er i gang med en klassisk nationalisering. Han har tværtimod lovet, at han hverken vil konfiskere eller ekspropriere ejendom. Hvad han reelt har krævet, er en genforhandling af de aftaler, som olieselskaberne indgik med korrupte regeringer, og som aldrig er kommet de fattige bolivianere til gode. Ifølge den nye aftale, hvis nærmere indhold i 180 dage er til forhandling, netop med de udenlandske selskaber, vil gassen formelt komme på bolivianske hænder, men udenlandske selskaber kan fortsat udvinde og tjene penge som før. MEGET KAN gå galt i Bolivia, hvis eget olieselskab, YPBF, efter privatiseringerne er både udsultet og uerfarent. Desuden har statsstyrede virksomheder mildest talt aldrig været en garanti for effektivitet i Latinamerika. Men i stedet for at skælde ud over, at Bolivia bruger sit demokrati, bør Danmark og andre donorlande give en hånd. Ikke mindst den danske regering har erfaring i at kræve større kontrol med sin egen undergrund. Hvad var ellers meningen med at genforhandle aftalen med det A.P. Møller-kontrollerede DUC i 2003?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her