De to store partier, der har domineret amerikansk politik i menneskealdre, er koalitioner af forskelligartede vælgergrupper og værdier. Derfor kan de to partiers valg af præsidentkandidat være lige så spændende og afgørende, som selve valget til november. Det er i helt enestående grad tilfældet i denne valgkamp. Hos demokraterne står valget mellem to kandidater, der er bemærkelsesværdige allerede ved at være henholdsvis kvinde og sort, men som derudover begge er politikere på et meget højt niveau. Ikke underligt, at heller ikke Super Tirsdag afgjorde slaget imellem dem. Clinton tog de største stater – Obama de fleste. Hvad angår delegerede til partikonventet, der mødes i august, står de næsten lige. Hos republikanerne er feltet knap så stærkt. Til gengæld er der tale om et opgør om partiets sjæl. De konservative grupper, der har domineret partiet i mange år, er udfordret af favoritten John McCain, der nok er høg og økonomisk konservativ, men som hverken er så religiøs, at det gør noget, eller farvet af den aggressive populisme og den vrede over ulovlig indvandring, mange republikanere er optændt af. Selv om han nu er favorit, bliver det en stor udfordring for McCain at samle partiet og dermed mobilisere de vælgere, der gav Bush sejren i 2004. De flokkes lige nu om den evangelistiske outsider, Mike Huckabee. MEN DEN ekstremt spændende og ligeværdige tvekamp mellem Obama og Clinton er heller ikke uproblematisk for demokraterne. Obama har føringen blandt sorte samt unge og veluddannede hvide. Clinton står til gengæld stærkt hos ældre, hos arbejdere, hos spansktalende og asiatiske vælgere. I et opgør mellem Obama og McCain vil de begge kæmpe om midten, men få svært ved at mobilisere kernetropperne. Mens Hilary Clinton kan blive ramt af modviljen mod det politiske dynasti, som hun qua ægtemanden Bill Clinton repræsenterer. Set med europæiske og danske øjne vil de alle tre være en forbedring i forhold til George W. Bush, der har været en katastrofalt dårlig præsident for USA. Men når man erindrer, at regeringspartiet Venstre er søsterparti til demokraterne, og dermed at hele det politiske spektrum i USA er forskudt til højre i forhold til vores, er det indlysende, at vi herfra næsten alle sammen vil heppe på demokraten. Hvem det bliver, ser det nu ud, som om vi først finder ud af til sommer. ts
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
