Fattigdom fører ikke nødvendigvis til krig og terrorisme, men øget økonomisk velstand fører som oftest til fred. Derfor er det opløftende, at økonomen Muhammad Yunus fra Bangladesh og Grameen Bank netop har fået Nobels Fredspris. Som idémand bag det omsiggribende fænomen ’mikrolån’ har den 66-årige Muhammad Yunus – der var med til at stifte projektet Grameen Bank tilbage i 1976 – sat gang i en bundvending af verdensøkonomien, hvor fattige bønder og byboere er begyndt at kunne låne lige akkurat nok penge til at blive selvernærende. IDEEN Er lige så enkel, som den er tiltrængt: Ved at tilbyde lån til lave renter har en række ’mikrobanker’ gjort det muligt for titusindvis af mennesker i både Asien og Afrika at frigøre sig fra gammeldags herremænd og skrupelløse ågerkarle. I første omgang økonomisk, men i anden omgang også politisk. Ved selv at kunne låne penge til at investere i marker, såsæd, maskiner og lignende kan de ellers stavnsbundne bønder opnå uafhængighed. Kort sagt udnytte egne ressourcer. I modsætning til situationen i de rigeste lande, hvor ejendomsretten er beskyttet af et velfungerende retsvæsen, og hvor inflationen er under kontrol, er de fleste fattige lande hærget af fejlslagne stater, korruption og et totalt fravær af pålidelige banker. Verdensbanken har f.eks. påvist, at indiske bønder tidligere måtte betale op mod 42 procent af selve lånebeløbet i bestikkelse til bankfolk. Hidtil har det således været ekstremt dyrt at være fattig. indførelsen af ’mikrolån’ har sat en positiv dynamik i gang, som ikke mindst titusindvis af kvinder har profiteret af. Ved at lade fattige låne beskedne beløb direkte fra ’mikrobankerne’ har de mange lag af bureaukrati og udnyttelse, der normalt hæmmer en bæredygtig udvikling, kunnet kortsluttes fra neden. Alene Grameen Bank har udlånt over 25 mia. kroner, hvoraf de fleste er blevet betalt tilbage, i takt med at lånerne kan klare sig selv. Muhammad Yunus’ idé retter op på den grundlæggende markedsfejl, at de menneskelige ressourcer blandt størstedelen af Jordens befolkning udnyttes elendigt. Ved at tildele netop ham fredsprisen markerer den norske Nobelpriskomité, at fredelig sameksistens skabes fra neden; i dialog mellem selvberoende, myndige mennesker – og ikke som et diktat fra oven.