VED SIDEN AF dødsstraffen er USA's lemfældige våbenlove vel noget nær vores yndlingseksempel på, at der er forskel på amerikanske og europæiske værdier. Hver gang en amerikaner begynder at skyde løs på skolebørn, kirkegængere eller andre tilfældige og uskyldige mennesker, føler vi os bekræftet i, at den amerikanske våbenlobby har en stor del af skylden for, at det kan ske. Tragedien i Belgien er - som beskrevet i dagens avis - en påmindelse om, at virkeligheden er mere kompleks. I flere EU-lande kan man gå ind fra gaden og købe et dødbringende håndvåben uden nogen form for kontrol. Den unge racist i Antwerpen gjorde det, minutter før han dræbte to og sårede en anden, alene fordi han ikke brød sig om deres hudfarve. De fælles EU-regler, der findes, kræver dog en registrering af store jagtgeværer af den type, han brugte. Men Belgien er kun et af flere lande med dispensation fra det krav. En registrering havde i øvrigt ikke forhindret tragedien. Det havde måske derimod den regel, der diskuteres i dele af USA, om, at man ikke kan få sit våben med det samme - men som altså ikke er gældende europæisk ret. Den slags snubletråde har betydning, fordi denne type mordere så ofte er uligevægtige. Og den unge mand gik faktisk i selvmordstanker. NÅR DE FLESTE europæere mener, at der er en afgrund mellem vores og amerikanernes våbenkultur, har de jo ikke uret, selv om den juridiske forskel ikke er stor. De færreste europæere har et våben hjemme - og hvis de har, er det i det mindste et jagtvåben, ikke en pistol. Og antallet af skuddrab i USA er langt større end på denne side af Atlanten. Men der er ingen grund til at bruge den forskel som en sovepude. Selvfølgelig skal jægere og hjemmeværn have lov til at være her. Men der er ingen grund til at tage chancer. En skrap og effektiv europæisk lovgivning vil cementere det fravær af våben i hverdagslivet, der heldigvis stadig er gældende de fleste steder. At våbenkulturen er anderledes i nogle af de nye medlemslande, hvor der også cirkulerer store mængder våben fra koldkrigsarsenalerne, er blot en yderligere grund til at tage fat. I gamle dage stod der på kanonerne, at de var kongernes sidste argument. Våben bør aldrig nogensinde blive menigmands sidste argument. Her var det oplagt at bringe vores lovgivning i overensstemmelse med vores værdier. Og meget gerne før problemet vokser sig større.