Sygdomserkendelse er det første skridt mod behandling. Derfor er det opmuntrende, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) endelig har besindet sig på, at der venter en stor regning efter uansvarligheden i 00’erne. Alene krisebevidstheden er et tiltrængt skift efter Anders Fogh (V), der står tilbage som den mindst ansvarlige statsminister siden Anker Jørgensen (S) i 1970’erne. Under Fogh blev der for første gang i to årtier ikke sat gang i nye store reformer, der styrker dansk økonomi. Ligesom Poul Schlüter (K) stod over for et større oprydningsarbejde i begyndelsen af 1980’erne, har Lars Løkke derfor sat en ny hovedprioritet op for 2010’erne: »Det er afgørende, at vi får sat arbejdet i gang med få kassekreditten i balance«, og videre: »Tiden er ikke til dans og pjat«, lød erkendelsen i går. De næste år står på smalhals, besparelser og skuffede forventninger. Krisen har gjort det pinligt klart, at regeringen ikke kan levere både bedre velfærd og lavere skat.

Løkke kan træde i karakter

Kursskiftet efter Fogh er dog reelt fremtvunget af omstændighederne. Statens balance er på et år vendt fra et overskud på 50 milliarder kroner til et underskud på 100 milliarder kroner. De kommende måneder vil derfor teste Løkke: