I dagens Danmark er det tilladt at ryge, drikke og spise sig ihjel. Det skal vi være glade for. Men vi skal også være bekymrede. For vi skal passe på hinanden. Ja, som samfund har vi faktisk en forpligtelse til at komme sundhedsproblemer i møde – en forpligtelse til at højne livskvaliteten. Og rygerlunger, skrumpelever og ekstrem fedme er nu engang ikke noget, man på meningsfuld vis kan forbinde med livskvalitet. Forpligtelsen til at handle er ikke blevet mindre i takt med, at sundhedsproblemernes sociale slagside er blevet større. I sidste uge kunne Politiken fortælle, at afstanden mellem rig og fattig, når det gælder sundhed, er vokset betydeligt inden for de seneste to årtier.

Mens det i dag fortsat er ca. hver anden fra samfundets bund, der ryger løs på de daglige cigaretter, er det kun ca. hver femte fra samfundets top. Og danskernes rygning er ikke bare med til at forkorte tilværelsen for rygerne og gøre dem mere syge i den tid, de lever. Tobak er også en kæmpe økonomisk belastning for samfundet.