Det sidste søm blev hamret i det russiske olieselskab Yukos' kiste, da en domstol i Moskva tirsdag erklærede selskabet fallit. Dødsstødet for Ruslands tidligere stærkeste og mest veldrevne virksomhed kom efter en 1.139 dage lang saga siden den første arrestation af en af dets ledere. Siden fulgte arrestationen af chefen, Mikhail Khodorkovskij, der nu afsoner en dom på otte år for skattesvig. Ringen er sluttet med Yukos tilbage i statens hænder. Khodorkovskij købte selskabet i 1996 under det store brandudsalg af arvesølvet i energisektoren. Khodorkovskij er ingen engel, men hvis alle får hans behandling, skal de fleste virksomhedsledere bag tremmer. Tirsdagens konkurserklæring over Yukos var som hele retssagen plaget af tilsidesættelse af forsvaret. Kreditorernes konkurskrav var baseret på påstanden, at Yukos' gæld er større end dets værdi. Men regnestykket var baseret på en værdi, som domstolen fastsatte til omkring halvdelen af, hvad uvildige eksperter har vurderet Yukos til. Domstolen tilsidesatte også den indsigelse, at Yukos ikke kunne afdrage gælden, når dets værdier var beslaglagt ved en retskendelse. Og Yukos har forgæves fremlagt seriøse redningsforslag for virksomheden. SELV EN KREML-venlig ekspert som Sergej Markov erkendte i gårsdagens avis, at der var tale om en politisk proces, for »Khodorkovskij havde udfordret Kreml ved at vise politiske ambitioner og ved at støtte Putins modstandere«. Men en ting er hævntogtet imod Khodorkovskij, noget andet er, hvorfor den tidligere kronjuvel i energisektoren også skulle ofres. Flere russiske medier tordner imod, at præsident Putin løb fra et tidligere løfte om at redde Yukos. Men det kom ikke som en overraskelse. Allerede i sit universitetsspeciale i Skt. Petersborg gjorde han sin opfattelse klar. Konklusionen var, at nøglen til Ruslands genopståen som supermagt er statskontrol med olie- og gassektoren. På det nylige G8-topmøde i hans hjemby stod det også klart, at han vil sikre Moskva øget indflydelse på Europas og verdens gang med landets energimuskler. At det indebærer politisk afpresning, har naboer og EU-lande allerede mærket til. Resterne af Yukos ventes nu overdraget til Gasprom og Rosneft, de to største statslige energiselskaber. Det er »imod den russiske økonomis interesser«, skriver dagbladet Vremja Novostej. Det er også i strid med demokratiets interesser, da domstoles villige arbejde for Putins gennationalisering viser, at der også er tale om fallit for retsstaten.