0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brugerbetaling

Indfør studieafgifter på universiteterne

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

2.816 UBESATTE STILLINGER. Sådan lød facit, da Sundhedsstyrelsen ved udgangen af juni opgjorde, hvor mange læger der mangler i Danmark.

Tallet understreger absurditeten i, at knap halvdelen af de 524 nye studerende, der påbegynder lægestudiet til september, kommer fra de andre nordiske lande - særligt Sverige. Danmark uddanner næsten lige så mange svenske læger som danske. Ganske gratis. Som EU-borgere har svenskere ret til at blive optaget på nøjagtig de samme præmisser som danskere.

Det har efterladt danske politikere i en klemme og givet sig udslag i alskens barokke forslag. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Dansk Folkepartis Birthe Skaarup, har f.eks. fundet ud af, at løsningen er at holde på de udenlandske studerende (sic!). Hun har således krævet syv års arbejdspligt for studerende, der kommer fra udlandet.

DE MANGE FORSLAG til lappeløsninger dækker over et udbredt behov for at fortrænge, at problemet på lægestudiet blot er det mest synlige symptom på, at princippet om gratis uddannelse ikke er holdbart i globaliseringens tidsalder. Hvis vi vil indgå fuldt ud i det globale uddannelsessystem, er det ikke muligt at opretholde gratis universitetsuddannelser uden at blive oversvømmet af udenlandske studerende.

For borgere uden for EU har vi allerede taget konsekvensen. Her opkræver vi nu studieafgifter.
Vi hverken kan - eller skal - indføre særordninger for EU-borgere, da danske studerende nyder ovenud godt af muligheden for frit at kunne søge ind på universiteter i andre EU-lande. For eksempel i Storbritannien, hvor man betaler en studieafgift i omegnen af 30.000 kroner om året.

STORBRITANNIENS SYSTEM er værd at efterligne. Her kan de studerende tage lån for at betale studieafgiften og skal tilbagebetale lånet efter endt uddannelse. Men vel at mærke kun, hvis deres årlige indkomst er over et vist beløb.

Kombineret med stipendier til studerende, der er økonomisk dårligt stillet, sikrer modellen en langt bedre fordelingspolitik end den danske model. For uanset at gratis uddannelse i Danmark bliver anset som sund fordelingspolitik, er realiteten jo, at det først og fremmest er børn af samfundets mest velstillede, der nyder godt af de gratis uddannelser.

Tilmed ville studieafgifter animere til hurtigere afslutning på uddannelserne, ligesom det vil give mulighed for langt større frihed til universiteterne, så de for eksempel kunne tilpasse deres udbud af uddannelser de studerendes og samfundets reelle behov.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere