NOGLE VIL finde det direkte usmageligt at tale om håb i Libanon på et tidspunkt, hvor israelske tropper udkæmper hårde kampe mod Hizbollah-militsen, hvor en del af indbyggerne i Nordisrael lever i beskyttelsesrum, og hvor en humanitær katastrofe truer i dele af Libanon. Men alligevel: trods uenigheden om våbenhvile onsdag på den internationale Libanon-konference i Rom fortsætter de diplomatiske bestræbelser på at finde en løsning på konflikten. Der er - som normalt i den type konflikter - diskrete kontakter, og der er fortsat liv i den britiske premierminister Tony Blairs ide om at oprette en international styrke, som umiddelbart efter indgåelsen af en våbenhvile kan bidrage til afvæbning af Hizbollah-militsen i det sydlige Libanon. Foreløbig er der tale om en ide. Men det afgørende er, at Israel ikke afviser den, selv om især en række pensionerede israelske generaler er mere end skeptiske. De henviser til de dårlige erfaringer med den nuværende FN-styrke, som de har ret i mildt sagt ikke har været nogen succes. imidlertid om en helt anden type styrke med op til 20.000 soldater og med et FN-mandat i ryggen, som skal gøre det muligt at afvæbne Hizbollah-militsen og aktivt hindre den i at genoptage angrebene på Israel. Det er nyt, at det internationale samfund langt om længe erkender, at kun et stærkt internationalt bidrag kan hjælpe til at løse krisen i Libanon - og i samme omgang konflikten i Gaza, hvor Israel og palæstinenserne også er kørt fast. Og det er afgørende, at lande med international gennemslagskraft og militær kapacitet som Storbritannien og Frankrig står bag ideen eller bakker den op. For kernen i styrken skal være et eller to lande, der kan levere en stor del af styrken, udstyret og organisationen og dermed også sikre en relativt hurtig udstationering af soldaterne. NATO-landene Frankrig og Tyrkiet er klar til at stille op, og andre giver udtryk for interesse. Nemt bliver det ikke. Men intet i Mellemøsten er ukompliceret, og udstationering af en international styrke i området er et nyt og konstruktivt bidrag til at skabe fred.