Den danske debat har fået karakter af kollektiv terapi, hvor alt, absolut alt, skal ud. Vi skulle jo nødig brænde inde med vores fordomme, racistiske udfald og systematiske mistænkeliggørelse af andre mennesker. I modsætning til religion er der masser af plads til den slags i det offentlige rum. Så hold endelig ikke noget tilbage. Ud med det. Det er denne offentlige renselsesproces, der i den forgangne weekend har fået to venstrefolk til at komme med to helt forskellige udmeldinger. DANMARKS TIDLIGERE udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) har tænkt videre på en gruppe forfatteres oprør mod tonen i udlændingedebatten og har foreslået, at der foretages en videnskabelig undersøgelse af netop tonen i den danske debat med det formål at give et mere præcist billede af udviklingen og aflive myter. Og sandt er det, at en del af debatten står om, hvorvidt tonen har ændret sig og er blevet mere rå end tidligere. Det kunne en undersøgelse muligvis afdække, men det centrale i denne sag er ikke udviklingen. Det centrale er tonens aktuelle tilstand, og den er, uanset tidligere og fremtidige toner, uacceptabelt rå. Og når tonen overhovedet er interessant, er det, fordi den afslører flertallets underliggende politiske holdninger til det muslimske mindretal. VED AT FOKUSERE på tonen risikerer man derfor let at overse substansen: at det herskende politiske flertal gennem lovgivningen praktiserer diskrimination og menneskerettighedsovertrædelser. Det er derfor ikke underligt, at man ser samme tendens i udlændingedebatten som i udlændingelovgivningen. Mens der spekuleres i at lade udlændingelovene gå helt til grænsen af de internationale forpligtelser, kendetegnes udlændingedebatten ved, at det kun er straffeloven, der sætter grænsen. OG NETOP BERTEL Haarder, der om nogen er manden bag den siddende regerings udlændingelove, følte trang til at meddele offentligheden, at han udøver selvcensur. Han kan af den grund ikke berige os med, hvad det er, han ikke tør sige. Det er stærkt beklageligt, at Haarder lader sig stoppe af potentielle trusler og ikke af en erkendelse af, at den politiske linje, han har stået i spidsen for, har overskredet alle grænser for den tradition, vi har for at værne om et civiliseret samfund - og debat.