0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kom efter det!

Når politi undersøger politi

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I juni 2002 omkom den 21-årige Jens Arne Ørskov efter en byfest i Løgstør. Han døde på landevejen til Aalborg, lagt i benlås og presset ned i asfalten af to betjente. Han havde indtaget cannabis, han var rasende ophidset, og han var temmelig tyk. Så tyk, at den ene af betjentene kaldte den døde for et stort fedt læs.

Men er der noget at komme efter? Det udtryk er blevet moderne. Det udtrykker statsministerens livsfilosofi, og en del af hans ministre har gjort valgsproget til deres eget. Ikke mindst justitsminister Lene Espersen (K) er parat til at istemme udtrykket. Hun er en af regeringens strammeste og mindst ydmyge administratorer af det til enhver tid bestående.

Dødsfaldet har rejst både habilitetsproblemer og problemer i forbindelse med uvildighed. Det ændrer en ny redegørelse i sagen, som Lene Espersen har bedt om, ikke ved. De to betjente, som var til stede, da Jens Arne Ørskov døde, er blevet frikendt af statsadvokaten i Aalborg, Elsemette Cassøe. Alligevel fortsætter sagen med at give anledning til uro og stærk tvivl.

DR lavede et dokumentarprogram om dødsfaldet, 'Hævet over mistanke', som sandsynliggjorde, at den unge mand døde af iltmangel, da han blev presset ned i vejbanen. Den unge mands mor kæmper en ildkamp for at få sagen belyst igen.

Men så længe systemet er som det danske, vil udsigterne til en anden konklusion være små. For i Danmark er det politiet, som undersøger politiet, når der rejses klagesager. Den fremgangsmåde sørger for, at kun 5 procent af klagerne får ret i Danmark. I England, som har et offentligt og uafhængigt klagesystem, er det hele 17 procent af klagerne, der får ret.

Nu er det urimelige i systemet gået op for ikke kun oppositionen i Folketinget, men også for Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Per Dalgaard. Hans konklusion lyder i al enkelhed, at klager over politiet ikke skal behandles af politiet selv. Også af hensyn til den måske uberettigede mistanke til politiet, som det danske system befordrer.

Der skulle med andre ord være mulighed for et paradigmeskifte. Det ville klæde retssystemet, selv om den aktuelle klagesag skulle ende, som den er begyndt. At komme efter uret kræver først og fremmest, at man har legale muligheder for offentlig undersøgelse.

POLITIKEN

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere