NÅR DEN burmesiske militærjunta i dag skal tage stilling til, om Aung San Suu Kyis husarrest skal forlænges, kan man kun håbe, at resultatet bliver et andet end så mange gange før. Siden hendes parti i 1990 på demokratisk vis vandt valget i Burma, og en militærjunta i stedet tog magten, har hun siddet i husarrest eller været fængslet i sammenlagt 10 år. Og siden har militærregimet undertrykt egne borgere, udskrevet dem til tvangsarbejde, gjort dem til politiske fanger og drevet dem på flugt. BURMA HAR ET mønstereksempel på det internationale samfunds manglende evne og vilje til at handle som ét samfund. Når et brutalt militærregime har fået lov til stort set at passe sig selv i så mange år, skyldes det de ubehagelige kendsgerninger, at der er tale om et lille land uden olie, beskyttet af de to Sikkerhedsrådsmedlemmer Kina og Rusland, som fastholder, at menneskerettigheder ligger uden for rådets mandat om opretholdelse af international fred og sikkerhed. Mens USA og EU har indført sanktioner mod landet, har sammenslutningen af sydøstasiatiske lande, ASEAN, fastholdt et 'konstruktivt engagement' med Burma. FN har nærmest været sat ud af spillet. Først i december sidste år lykkedes det med amerikansk hjælp at få presset Burma ind på Sikkerhedsrådets dagsorden, om end under punktet 'eventuelt'. FN'S SÆRLIGE udsending Ibrahim Gambaris overraskende besøg i Burma i sidste uge er udtryk for, at det stigende pres har ført til en opblødning fra regimets side. Hans udtalelser efter besøget om, at Burmas militærjunta nu er klar til at 'starte på en frisk' i forhold til det internationale samfund, giver grund til fornyet håb. Men der er også den mulighed, at FN's besøg skulle bruges til at aflede opmærksomheden fra den optrappede vold mod minoritetsbefolkningerne. Aung San Suu Kyis og burmesernes skæbne ligger ikke blot i militærregimets hænder. Det internationale samfund har på ingen måde udtømt sine muligheder. Suu Kyis 10 år i husarrest kunne passende markeres med et øget pres i form af, at USA og EU bliver enige om en strategi med Kina og Indien - de to sværvægtere i den del af verden.