0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Molboøkonomi

Frihandelsaftale hænger i en tynd tråd

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EU-landenes landbrugspolitik - hvor landmænd og deres eksportvarer støttes direkte, samtidig med at importvarer pålægges høje toldsatser - har nået et skadeligt omfang på verdensplan, der kan måle sig med Sovjetunionens katastrofale planøkonomi.

Hvert år dør tusindvis af mennesker på grund af EU's landbrugspolitik. EU's landbrugsstøtteordninger er i dag én af verdenshistoriens mest selvdestruktive former for planøkonomi. Bortset fra de stadig færre landmænd taber alle på ordningen.

Hvad der er endnu mere absurd: EU-landene ville blive rigere, hvis vi opgav de stærkt forvridende støtteordninger til landbruget, der ikke blot er med til at blokere for reel udvikling i verdens fattigste lande, men som også betyder, at de europæiske forbrugere må betale flere hundrede milliarder kroner for meget i for høje fødevarepriser og skatter.

Selv hvis resten af verdens lande ikke var villige til at åbne deres markeder, ville det være til gavn for EU-landene, hvis vi ensidigt afviklede støtteordningerne.

Molboøkonomien stopper ikke her: For hvis de andre lande som modydelse for, at EU afviklede landbrugsordningen, åbnede deres hjemmemarkeder for industrivarer og serviceydelser, ville de europæiske lande mere end fordoble gevinsten ved selve afviklingen af landbrugsordningen. EU har alt at vinde ved øget, reguleret samhandel.

Absurd nok vejer hensynet til få bistandsbønder tungere end hensynet til det altovervejende flertal af europæiske borgere som til millioner af fattige mennesker i udviklingslandene. Derfor tegner det ulyksaligt nok til, at de 149 medlemmer i verdenshandelsorganisationen WTO ikke når at blive enige om en ny global handelsaftale, inden deadline udløber i aften.

Selv om de fleste lande har fedtspillet på det skammeligste i de årelange forhandlinger om Doha-udviklingsrunden - der skulle sikre de fattigste lande bedre udviklingsvilkår - bærer EU-landene et hovedansvar for de forspildte muligheder.

Så meget desto mere har EU-landene et ansvar for at holde liv i forhandlingerne. Første skridt kunne oplagt være, at EU opgav sin kortsigtede 'noget for noget'-taktik, og i stedet begyndte at varetage vælgerflertallets interesser. Heldigvis ville det også være til gavn for resten af verden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere