HOVEDBUDSKABET i statsministerens europapolitiske tale var, at vi må tænke helt nyt i EU-samarbejdet. Hans forslag var, at vi nu må prøve at gøre noget konkret til gavn for borgerne i stedet for at bruge tiden på luftige politiske projekter. »Efter 20 år med de store projekter bør vi nu satse målrettet på konkrete politiske opgaver. En hel serie af projekter, som tilsammen udgør en massiv indsats for at skabe konkrete resultater til gavn for befolkningerne i Europa. I forhold til de sidste 20 års udvikling er det en ny tilgang til det europæiske samarbejde«, lød statsministerens præsentation af den nye strategi, som han døbte 'Resultaternes Europa'. NY STRATEGI? En helt ny tilgang til det europæiske samarbejde? De fleste tilhængere af samarbejdet vil nok mene, at det europæiske samarbejde blev skabt med det formål at skabe konkrete resultater til gavn for borgerne. Og netop i de sidste 20 år - efter at det indre marked blev sat på skinner i 1986 - er det gået stærkt. I takt med at globaliseringen har gjort nationalstaterne for små til at løse problemerne, og EU har vist sig at være en effektiv ramme om internationale løsninger, er stadig flere politikområder kommet til: miljø, organiseret kriminalitet, terrorisme, flygtninge, indvandrere, udenrigspolitik og humanitære aktioner af både civil og militær karakter. Vi skal formentlig helt ud til de allermest forbenede EU-modstandere for at finde det synspunkt, at de sidste 20 års udvikling af EU ikke har skabt konkrete resultater til gavn for borgerne, men blot har givet ledende politikere lejlighed til at diskutere store, markante og luftige projekter. MÅSKE ER DER bare tale om en klodset formulering, der ikke skal tages alvorligt. Måske mener han bare, at man ikke længere behøver (eller kan finde på) ambitiøse overskrifter som 'indre marked', 'fælles mønt' og 'politisk union', der kan samle og give retning til alle de konkrete og jordnære beslutninger, der træffes hver eneste uge. Måske mener han alvorligt, at ambitionsniveauet skal sænkes, og at der bliver mindre brug for styrket europæisk samarbejde i fremtiden. Statsministerens eget bud på, hvad der er behov for i fremtiden, er en opremsning af de punkter, som har stået på EU's dagsorden i årevis. I andre EU-lande bølger diskussionen om, hvad der bliver behov for på længere sigt. Om forfatningen blev afvist i Frankrig og Holland, fordi den var for uambitiøs - ikke for vidtgående.