0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fejl over fejl

Hvornår får vi den undersøgelse?

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

ER DER to, der står sammen i Muhammedkrisen, er det Statsministeriet og Politiken.

Som de fleste læsere nok er klar over, er ovenstående udsagn en overdrivelse. Faktisk har Politiken lavet en del journalistik og bragt en hel del ledere og kommentarer, som statsministeren og hans folk ikke har været begejstrede for. Men på et punkt har vi dog noget til fælles: Vi har begået den samme fejl. Mere konkret: Begge organisationer har forvekslet en uofficiel udgave af det i hele krisen så omdiskuterede brev af 12. oktober 2005 fra de 11 muslimske ambassadører med det rigtige, underskrevne brev.

Vi begik fejlen, da vi 19. februar i år bragte den forkerte, uofficielle version som illustration til en større historie, hvor vi havde bedt en række eksperter vurdere, om brevet kun kunne udlægges på den måde, som Statsministeriet i månedsvis havde gjort.

Statsministeriet begik fejlen længe før, både da det midt i efterårsferien sendte brevet over til Udenrigsministeriet for at høre, hvordan Udenrigsministeriet syntes, at brevet skulle besvares. Og de gentog den, da de et par dage senere sendte Udenrigsministeriet en kopi af statsministerens svar til ambassadørerne til orientering. I begge tilfælde vedlagde de det forkerte brev. Faktisk var fejlen endnu ikke opdaget, da regeringen små fire måneder senere, da krisen var blevet global, endelig oversendte brevet til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Her fremsendte man ikke det brev, man rent faktisk havde sagsbehandlet på. Meget tyder på, at der er sagsbehandlet på et forkert brev, da regeringen lagde kimen til den største udenrigspolitiske krise herhjemme siden Anden Verdenskrig. Og sikkert er det, at Udenrigsministeriet ikke har haft det rigtige brev til rådighed, da de gav Statsministeriet deres råd om, hvordan det skulle besvares.



DA POLITIKEN begik sin fejl - og det var en fejl, for vi anede jo ikke dengang, at Statsministeriet behandlede det forkerte brev, som var det det rigtige - gik begge regeringspartiers politiske ordførere hårdt til os. Der var efter deres opfattelse meget stor forskel på de to breve. Politikens fejl var helt sikkert bevidst og skyldtes et ønske om at sværte regeringen. Nu, hvor Politikens fejl viser sig også at være Statsministeriets, har piben fået en anden lyd hos Venstre. Nu viser det sig, at forskellen på de to breve er uden betydning og hele forvekslingen en ren procedurefejl.

Ak ja, sådan er politik.

Faktisk har vi aldrig ment, og mener stadig ikke, at der er nogen dramatisk forskel på de to breve. På det helt afgørende punkt - hvorvidt ambassadørerne krævede det indgreb i pressefriheden, som blev statsministerens påskud for at afvise dem - er der slet ingen forskel overhovedet. Til gengæld synes vi måske nok, at Statsministeriet kunne have optrådt med en anelse større ydmyghed og åbenhed i sagen. Sandheden er jo, at det var takket være Politikens fejl, at de opdagede deres egen. Det forhold fortiede de, samtidig med at de misbrugte vores fælles fejl til et angreb på Politikens troværdighed. Det er ærlig talt hverken særlig kønt eller særlig hæderligt. Det ligner mest, som en pressejurist udtrykker det i dagens avis, »ondsindet spin«.



HVAD SUBSTANSEN angår, er det dog tankevækkende, at Udenrigsministeriet slet ikke har set det rigtige ambassadørbrev før tre en halv måned inde i forløbet. Man har simpelthen ikke haft de 11 landes officielle henvendelse til rådighed, da man rådgav Statsministeriet om, hvordan den skulle besvares. Det fik man i øvrigt kun to dage til at gøre, og ifølge aktlisterne fra Statsministeriet ser det ud som om, at Fogh allerede havde forberedt sit svar. Det er desværre et af de mange dokumenter, som er undtaget fra den aktindsigt, som Politiken har fået i sagen.

Udenrigsministeriets situation understreger den problematiske kerne i hele den diplomatiske misere. Statsministeriet - eller rettere statsministeren - lagde meget tidligt en meget klar og skarp linje, og den har ingen diplomatisk ekspertise, rådgivning eller stigende internationalt pres kunnet rokke ved. I hvert fald ikke før det var for sent. Og selv nu er uforsonlighed stadig Danmarks hovedlinje i spørgsmålet.



VI VIL i de kommende dage se nærmere på, hvad de akter i sagen, der trods alt er gjort tilgængelige, kan fortælle. Her vil vi forsøge at finde ud af, om den internationale storm, der i slutningen af januar måned ramte Danmark med orkanstyrke, var så uvarslet, som de fleste danskere oplevede den. Risikoen for, at det ville gå rigtig, rigtig galt, er i ugernes og månedernes løb kommet til at stå klarere for i hvert fald store dele af det danske diplomati. Men hvor meget der blev advaret, og hvor mange der havde mod og mandshjerte til at prøve at tage et opgør med statsministerens helt enestående stædighed, ved vi endnu meget lidt om. Vi ved kun, at det var forgæves.

Regeringen taler selv om, at Danmarks omdømme i verden skal genoprettes med en kombination af reklamekampagner og tålmodigt diplomatisk arbejde. Mange har peget på, at der nok skal mere til. Før Danmark kan komme videre, må vi til bunds i, hvad der gik galt. Oppositionens vedholdende krav om en uafhængig undersøgelse med adgang til alle de dokumenter, medierne ikke må få, vil blive mere og mere uafviseligt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere