OVER EN UGE med voldsomme sammenstød mellem kurdere og sikkerhedsstyrker i Tyrkiet skaber frygt for en tilbagevenden til voldsspiralen i 1990'erne. Tusinder af unge kurdere har været involveret i gadekampe i det sydøstlige Tyrkiet og i Istanbul. Og i går eksploderede en bombe i et regeringspartisæde i udkanten af Istanbul. Det er de værste uroligheder siden midten af 1990'erne på højden af det kurdiske parti PKK's væbnede kamp for kurdernes rettigheder. Den seneste voldsbølge blev udløst under begravelsen af 14 rebeller fra det forbudte PKK, der blev dræbt under kampe med politistyrker. Siden har kampe kostet 16 mennesker livet. Voldsbølgen er også vendt imod Ankaras afvisning af autonomi til den kurdiske region, der grænser op til Irak, Iran og Syrien. Regeringsleder Tayyip Erdogan kaldte det i går kurdernes »sidste krampetrækninger«, da de er »blevet begravet af historien«. Det vil historien næppe give ham ret i. Dertil er den kurdiske vrede for stor. KURDERNE er koncentreret i landets fattigste region med skyhøj arbejdsløshed og langt igen, før de er givet retmæssige kulturelle og politiske rettigheder. EU har presset Tyrkiet til at give landets 12 millioner kurdere visse sproglige og kulturelle rettigheder, men den kunstneriske udførelse af reformerne får bundkarakter af kurdere. Udmattelsen efter den lange krig mellem kurdiske separatister og den kurdiske stat, der kostede over 30.000 menneskeliv, betyder, at få kurdere i dag kæmper for det selvstændige Kurdistan, som er Ankaras mareridtsvision. Men kurderne er inspireret af udviklingen i Irak med udstrakt selvstyre for kurdere. Kurdere i Tyrkiet drømmer om autonomi inden for et Tyrkiet i EU. De lange udsigter for EU-medlemskab nærer frustrationerne, og den nye voldsbølge fremmer næppe lysten til at lukke Tyrkiet ind. Men EU kan gøre langt mere end hidtil for at presse Tyrkiet til at mildne luften for de økonomisk og kulturelt udsultede kurdere. Imens vi venter på det, kan kun håbes, at tyrkiske sikkerhedsstyrker viser mådehold over for de unge kurderes aktuelle anarki.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
