Voldens kultur

Lyt til artiklen

MINDST HVER tredje albanske kvinde udsættes for vold i hjemmet ifølge en ny rapport fra Amnesty International. Det er rystende, men svarer til det globale gennemsnit. Albanien overgås af bl.a. Tyrkiet, hvor op mod halvdelen af kvinderne oplever vold i hjemmet. Selv i fremskredne demokratier er problemet stort. I Danmark skønnes, at 65.000 kvinder årligt udsættes for vold fra manden eller kæresten. I Albanien bliver det stadig værre. Der hænger det sammen med en særlig pinagtig overgang fra kommunisme til demokrati med dyb fattigdom og stor arbejdsløshed. Frustrerede mænd lader det gå ud over kvinderne i et samfund, hvor kvinder traditionelt er diskriminerede. Selv på officielt plan undskyldes det med 'traditioner'. Og kvinder, der har set deres mødre blive tævet, er tilbøjelige til at opfatte det som en naturlig del af ægteskabet. NÅR DET BARE bliver ved, har EU et medansvar, da EU har indgået en Stabiliserings- og Associeringsaftale med Albanien. Det er det første skridt til medlemskab af EU. Der er stillet en række økonomiske, sociale og politiske betingelser til Albanien, før landet er kommet så langt. Det kan kun skyldes for stor accept af vold imod kvinder som fænomen, at Albanien kunne få en sådan aftale i hus uden at have en lov, der beskytter kvinder imod vold i hjemmene. Albanske kvindeorganisationer har hidtil forgæves kæmpet for at få vedtaget en sådan lov. Amnesty International påpeger med rette, at en første forudsætning for at beskytte albanske kvinder er, at det bliver forbudt at banke dem. Rapporten har rystende eksempler på, at der ofte er tale om den mest brutale form for tortur. FØRST NÅR volden i hjemmene udvikler sig til drab, kan der reelt gøres noget, ifølge albanske kvindeorganisationer. Og når kvinderne ikke er beskyttet af en lov, henvender kun få sig til politiet for at anmelde vold i hjemmet. Amnesty Internationals rapport får forhåbentlig EU til at vågne op og kræve hurtigt indsats af Albanien - både med vedtagelse af en lov imod vold i hjemmene og med dens håndhævelse. Serbien har faktisk en sådan lov, men ingen Stabiliserings- og Associeringsaftale med EU. Kravet er, at Serbien først udleverer den krigsforbrydersigtede Ratko Mladic til krigsforbryderdomstolen i Haag. Det er et rimeligt krav. Men det er vel endnu mere rimeligt at kræve love, der beskytter et lands kvinder imod vold, før det pågældende land accepteres som muligt medlem af EU.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her