Telefonen må kime ekstraordinært meget i danske muslimske hjem for øjeblikket. Muhammedkrisen har skabt en pludselig interesse for, hvad muslimer mener, og opinionsmålingerne står i kø for at oplyse den underinformerede offentlighed om, hvorvidt de er kritiske, moderate eller ekstreme, om de er mest danske eller mest muslimer, og om de elsker Abu Laban højere end Naser Khader. Meningsmålinger er et udmærket redskab til at kvalificere den offentlige debat, højne det generelle vidensniveau og til at aflive fordomme, og er der noget, vi trænger til, når det gælder islam og muslimer, er det dét. Når det alligevel er problematisk med de mange opinionsmålinger, skyldes det, at de også sætter folk i bås, forsimpler og dermed risikerer at skabe et skævt billede af virkeligheden. Derfor kræver det stor ansvarlighed og grundighed at omgås meningsmålinger, hvad enten man udfører, videreformidler eller kommenterer dem. Senest har en måling foretaget af analyseinstituttet Catinét for Ugebrevet A4 gjort sig fortjent til kritik for en stærkt kritisabel tre i én-metodik, der nok så effektivt sørger for at få ét svar på hele tre spørgsmål. Problemet er bare, at de tre spørgsmål - om man har forståelse for flagafbrænding, boykot af danske produkter og angreb på danske ambassader som reaktion på Muhammedtegningerne - på ingen måde kan sidestilles. Resultatet er komplet værdiløse svar, som ikke desto mindre blev kommenteret af villige politikere og brugt af integrationsministeren til at opfordre de 11 procent, der havde givet et udansk svar på tre i én-spørgsmålet, til at ryge og rejse. Det er stærkt diskutabelt, om det overhovedet giver mening at skille muslimer ud som en gruppe. De fleste selvtænkende mennesker har ikke brug for meningsmålinger til at fortælle dem, at muslimer er ligesom folk er flest, nemlig forskellige. Men netop fordi fordomme om muslimer har så gode vilkår, er der et reelt og ret akut behov for nuanceret, saglig oplysning og viden om muslimer. Det kan ikke overlades til meningsmålinger, uanset hvor hæderlige og præcise de er, men må være en sag for den samfundsvidenskabelige forskning. Det er simpelthen uantageligt, at vores viden om hinanden reduceres til de svar, man får på fem skarpe spørgsmål stillet midt i aftensmaden.