Pandoras æske

Lyt til artiklen

MED INVASIONEN af Irak for tre år siden satte USA kræfter i gang, som de amerikanske ledere ikke havde forudset, og som de nu har meget svært ved at kontrollere. Forhandlingerne i disse dage om dannelsen af en samlingsregering er sidste udkald inden en regulær borgerkrig mellem etniske og religiøse grupper. Ovenstående konstatering er ikke hentet på en USA-kritisk hjemmeside. Det er i koncentreret form indholdet af et interview, som den amerikanske USA-ambassadør i Irak gav mandag til dagbladet Los Angeles Times. Det er hårde ord, men de svarer til realiteterne i det krigshærgede land. Det har de gjort længe. Når ambassadøren rykker ud nu, hænger det sammen med hans forsøg på at få de stridende parter i Irak, shia- og sunnimuslimer, til at indse situationens alvor. Hans dramatiske udtalelser er også en besked til den amerikanske opinion og kræfter i Bushregeringen, som overvejer at skære antallet af amerikanske soldater ned. Krigen er upopulær, viser de seneste meningsmålinger, og amerikanerne skal til midtvejsvalg i november. NEDSKÆRING af antallet af soldater vil kun lægge Irak mere åbent for vold og uro, lyder budskabet fra ambassadøren og de amerikanske generaler i Irak. Denne frygt begrunder de bl.a. med de stadig alvorligere sammenstød mellem shia- og sunnimuslimer. Striden mellem de to grupper er langtfra ny, men den har fået karakter af etnisk udrensning. Amerikanerne bærer et stort ansvar. Allerede inden de udløste angrebet, blev de advaret mod denne risiko af krigsmodstanderne med Frankrig i spidsen. Men ikke alene affærdigede præsident George W. Bush og hans rådgivere advarslerne. Besættelsesmagten skubbede oven i købet det sunnimuslimske mindretal til side med henvisning til, at de havde siddet på magten under Saddam Hussein. Shiamuslimerne besatte alle nøgleposter i den amerikansk ledede overgangsadministration, og ude i landet var amerikanerne ikke i stand til at hindre shiamuslimske grupper i at overtage kontrollen med politi, sikkerhedsstyrker, domstole og skoler. Sunnimuslimerne svarer igen med vold og attentater, og voldsspiralen kører. Kan det blive bedre? Muligvis. Men det kræver en kompromisvilje hos politikerne i Bagdad, som de ikke har vist indtil nu. Og amerikanernes hidtidige indsats i Irak viser en så fundamental mangel på forståelse og viden om forholdene i landet, at det er tvivlsomt om de kan bidrage til løsning af den dramatiske situation.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her